Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. C. A. (’i ristknskns Bkketnin.j.
igjennem Kristiania, blev det bestemt,
at vi skulde følges ad, da denne
Larsen en karrig Pebersvend, havde
lidt Penge og nogle Bekjendte langs
Vejen, som vi agtede at drage Fordel
af, men vi fandt siden, at hans
Bekjendte ikke gav os Andet end en
ondartet, væmmelig Sygdom til at
begynde med. Efter en
møjsommelig Fodrejse ankom vi alle tre til
Kristiania Søndag Aften d. 3die Novbr.
Vi opsøgte og fandt Ældste Knud
Peterson, og indlogerede os den Nat
paa samme Sted, som han boede.
Mine Penge vare næsten alle
forbrugte. Peterson havde det kun lidt
bedre og syntes modløs, skjøndt en
en Mand var bleven døbt Aftenen
før vor Ankomst, som Frugt af Carl
Fjelds Vidnesbyrd. Øvrigheden
syntes at være meget mistroisk mod de
Sidste-Dages Hellige, og især mod
Missionærerne, og uden Penge og
tilsyneladende uden Venner forekom
det os umuligt at kunne opholde os
paa Stedet.
Imidlertid fortsatte Broder Dorius
sin Rejse til Drammen, og jeg i
Følge med en Broder Mathias Olsen
(som havde Slægtninge og Bekjendte
i og omkring Kristiania, og derfor
var bleven sendt for at være
Peter-son behjælpelig) rejste ud paa
Landet for at linde Ophold og muligvis
bringe Evangeliets sande Principer
til Folkets Kundskab ; men vi fandt
kun liden Opmuntring ved dette
Forsøg. Jeg solgte mit Uhr for sex
Specier, og ved Hjælp af disse Midler
og nogle faa meget fattige Venners
Godgjørenhed existerede jeg omtrent
en Maaned. Vi nøjedes ofte med kun
et Maaltid om Dagen og tyggede
Nelliker i Mellemtiden for at bedrage
Maven. Ved et Vandspring, hvor
der fandtes et Billede af Rebekka,
tilfredsstillede vi vor Tørst. Næppe
drømte hin venlige Oldtids-Rebekka
om, at hendes Billede skulde med sin
Krukke endnu i de sidste Dage
husvale smægtende Herrens Tjenere.
Ved Bøn i en lille Skov søgte vi
ofte Herren om at hjælpe os til at faa
Fodfæste, men i Begyndelsen syntes
Alt at gaa imod os. Den første Dag
efter min Ankomst (medens jeg
indleverede mit Pas paa
Politikammeret) fulgte saaledes mit Kaldsbrev
som Ældste uforvarendes med, og
røbede vore Hensigter, som vi havde
tænkt at holde hemmelige. Samme
Dag afgjorde Landets ,,IIøjeste Ret",
at „Mormonerne" vare at anse som
„Ikke-Kristelige", og stilledes
derfor udenfor Lovenes Beskyttelse. Vi
(Peterson og jeg) bleve strax
indkaldte for Politimesteren, Hr.
Morgenstjerne, som lod os vide vor
Stilling lige over for Lovene, og truede
os med stræng Straf, dersom vi efter
denne Advarsel foretog os Noget,
som kunde kaldes „ulovlig
Religi-onsøvelse". Han lod os ogsaa vide,
at hans Betjente vilde holde et
vaa-gent Øje med os. Saaledes stode
Sagerne da Tiden nærmede sig for
Emigrationens Afgang, og Brødrene
Peterson og Olsen rejste hort mod
Slutningen af November, og jeg blev
ene tilbage. Aftenen før disse
Brødres Afrejse døbte M. Olsen to eller
tre Individer, ligesom han ogsaa
havde døbt Andre før. De faa
Hellige vare yderst fattige Smede og
Jærnstøbere — Broder Fjelds
Medarbejdere, og hans Nidkjærhed bar
sin Frugt. Om Natten mellem d.
8de og 9de December døbte jeg to
Kvinder og konfirmerede dem, samt
velsignede nogle Børn, ordinerede C.
Fjeld til Præst og beskikkede ham
til Forstander for Kristiania Gren.
som jeg samtidig organiserede med
ni Medlemmer. Ved denne Lejlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
