Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
En Zionsre-7.sk.
Under hele Overrejsen holdtes der
hver Nat Vagt ved alle Nedgangene,
hvilket udfortes af Brødrene
skiftevis, og Ingen af Emigranterne, i
Særdeleshed Kvinderne, tillodes at
opholde sig paa Dækket efter Kl. 9 om
Aftenen: ej heller blev det Nogen
af Søfolkene tilladt at komme ned
iblandt Passagererne. Kaptejnen,
hvis Navn var Brown, og de fleste af
Mandskabet, vare for øvrigt venlige
mod Emigranterne, naar undtages
Kokken, der bestandig prøvede paa
at afstedkomme Ulykker. Ved et
Tilfælde, da lian var i Færd med at
udskjælde Folket som sædvanligt, og
en af Brødrene svarede ham paa
Tysk, blev han saa forbitret, at han
kastede en tom Tønde efter denne,
sigtende efter Hovedet, men den traf
ikke. For dette sit Overgreb flk han
dog en Revselse af Kaptejnen, og
siden opførte han sig lidt bedre.
Stræng Opsyn overholdtes paa
Renlighedens Omraade og for
Bevarelsen af Sundheden. En eller flere
Gange om Dagen maatte Enhver paa
Dækket for at faa frisk Luft, og de,
som vare saa syge og svage, at de
ikke med egen Hjælp kunde gaa op
ad Trapperne, bleve ydede passende
Bistand. Sygdommen var derfor
heller ikke stor, skjøndt 12 Personer
døde under Overrejsen. Iblandt
disse var Broder C. Christensens
Kone fra Thyland, der døde d. 23de
Juni og blev ligesom de andre
sænket i Havet. Liget blev omhyggelig
indsjæt i stærk Sejldug og lagt paa
et langt Bræt, hvis ene Ende
anbragtes paa Fartøjets Reling. En Sten
af tilstrækkelig Vægt til at synke
Legemet meget dj’bt blev
fastbunden til Ligets Fødder, og da Alt var
færdigt, løftedes den indre Ende af
Brættet forsigtigt i Vejret, saa at
Liget gled sagte af ud i Søen. Dette
er den almindelige Begravelsesmaade
tilsøs, og det antages, at Ligene i de
fleste Tilfælde synke saa dybt, at
Fiskene ikke kunne gjøre dem nogen
Skade, samt at de i oprejst Stilling
flyde omkring i mange Aar inden
Forraadnelse indtræder. De fleste andre
Dødsfald ombord paa „Kenilworth"
indtraf iblandt Bornene. Hvad der
under den sidste Del af Rejsen
maaske mere end noget Andet bidrog til
Sygelighed var Skibets ferske
Vandbeholdning, der blev aldeles
raaddent, saa at Stanken deraf
forplantede sig til alle Skibets Dele, og dog
maatte man drikke deraf daglig for
at kunne redde Livet.
En lang Sørejse vilde altid være
kjedsommelig formedelst dens
Ensformighed, hvis ikke der var Noget
til at oplive Gemytterne. Hos et
vel organiseret Selskab af
Sidste-Dages Hellige sørgedes af den Grund
altid for, at Emigranterne flk saadan
passende Adspredelse, som
Omstændighederne tillode, og Kompagniet
ombord paa ,,Kenilworth" var ingen
Undtagelse fra denne Regel. Næsten
hver Dag, naar Vejret tillod det,
tilbragte saavel Gamle som Unge en
Del af Tiden paa Dækket i Dans
og uskyldige Lege, under hvilke den
allerbedste Forstaaelse i
Almindelighed gjorde sig gjældende, og alle
Deltagere morede sig fortræffeligt.
Desforuden gjenløde oplivende Sange
og Salmer bestandig fra Skibets
forskjellige Dele. ’ Dog manglede man
det, som mange andre af de Helliges
Emigrantselskaber have kunnet
fornøje sig over, nemlig et godt
Sangkor. De faa Instrumenter, som
havdes ombord, vare i stadig Brug, men
de beløb sig kun til et Par Violiner,
et Blæseinstrument og maaske et
halvt Dusin Harmonikaer, der
brugtes saameget, at Musikken fra disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
