Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Zionsrejse.
2(j9
tilsidst blev kjedelig. De mere
Tilbageholdne beskjæftigede sig
navnlig med Læsning, og da Kompagniet
ingenlunde var daarligt forsynet med
Boger, og man laante hverandre med
største Beredvillighed, behøvede
ingen af de Læselystne at kjede sig
over Tiden. At studere Engelsk
betragtedes som Noget af det
Allernødvendigste, og her var den unge
Jyde med. Førend man naaede
Amerika havde han allerede lært en hel
Del ved at passiare med en engelsk
Matros, som holdt Vagt ved
Vandtønden paa Dækket, og han troede
sig omsider en udmærket god
Engelsktaler. At man lo ad ham, var
ham ligegyldigt, naar kun Hensigten
opnaaedes, og forresten ler
Amerikanerne jo ikke ad Udlændiges
„gebrokne" Sprog for at gjøre Nar ad
dem, men „fordi det er godt for
Sundheden at le en Gang imellem."(?)
Amor var ogsaa med og gjorde
god Lykke. Ikke saa faa Par bleve
ægteviede under Overrejsen, og de
fleste vare Resultater af
Bekjendtskabet stiftede ombord.
Giftefærdige unge Mænd og Kvinder kunde
jo heller ikke ønske sig nogen bedre
Lejlighed til at træffe deres Valg end
netop ombord paa et saadant
Udvan-dringsskib, hvor man saa nøje kunde
lære hverandre at kjende, og hvor
næsten Enhver hellere end gjærne
vilde indlade sig i Samtaler for at
faa Ende paa Tiden. Men det
fortjener at bemærkes, at
Selskabeligheden ingenlunde gik udenfor
Sømmelighedens Grænser, og
Kompagniets moralske Levnet var
upaaklage-ligt. Iblandt andre Udvandrere, der
ikke beherskedes af religiøse
Motiver, vilde det muligvis have været
anderledes. I det Hele taget var den
indbyrdes Forstaaelse paa
„Kenil-worth" god. Enighed, Kjærlighed
og Harmoni var raadende. Om
Søndagene holdtes der Forsamlinger paa
Dækket, under hvilke Guds Aand
var rigelig udgydt, og Brodrene gave
gode Raad og Lærdomme til de
Helliges Opmuntring og Trøst.
Indtil Midten af Juni Maaned var
Vinden føjelig, og „Kenilworth" havde
naaet midt ud paa Atlanterhavet;
men saa opstod der en tyk Taage,
der tilligemed idelig Modvind varede
omtrent tre Uger, hvilket blev
Aarsag til Rejsens Langvarighed.
Fartøjet var heller ingen god Krydser,
saa sagde idet mindste Søfolkene,
hvis-aarsag det næsten ingen Steder kom,
naar Vinden var imod. Tilsidst blev
Kaptejnen bange forlsbjærge og for
at komme New Foundland for nær,
thi man havde i al den Tid, Taagen
varede, ikke set Solen længe nok til,
at han ved Hjælp af sine
Instrumenter kunde bestemme, hvor han var.
Han drejede derfor mod Syd, men
da endelig Taagen lettede lidt,
opdagede han, at han endnu var
omtrent midt paa Atlanterhavet. Efter
den 7de Juli blev Vinden føjelig, saa
at den kjedsommelige
Krydsning-kunde ophøre og Forstavnen vendes
lige mod New York. Om faa Dage
begyndte man derfor at nærme sig
Amerikas Land, og Vejret forandrede
sig næsten pludseligt fra en nordisk
Kulde til en tropisk Varme. Den
12te Juli kom der Lods ombord, og
om Morgenen d. lode udbasunedes
den glædelige Nyhed, at Søfolkene
kunde se Land i deres Kikkerter.
Som en Løbeild foer denne
Meddelelse fra den ene Ende af Skibet
til den anden, og Alles Øjne bleve
rettede mod Nordvest, hvor man
ganske rigtigt hen paa Eftermiddagen
saa1 en sort Stribe langs Horizonten,
som man sagde var Kysten af Long
Island. Glæden iblandt Emigran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
