Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
dan deling i to grene or imidlertid kun lidet tydelig hos de øvrige arter. Disse grenes kjertelmasse dannes af celler, der i
de forskjellige dele har en noget forskjellig form og udseende. Almindelig er cellerne langstrakte med et fibrillært indhold
og en granuleret, langagtig kjerne tab. VII, hg. 28, a.). Dette synes mig at være de egentlige kjertelceller, saadanne findes
saavel i den hagerne omgivende som den mod legemets midte gaaende gren. 1 enkelte dele findes imidlertid ogsaa celler
af anden fonn. Saaledes kan der forekomme mere runde celler, med runde stærkt farvede kjerner og enkelte udløbere. Tab.
VII, fig. 28, c. sees saadanne celler; denne figur er fra væggene af den i sidegrenen værende aabning, just hvor denne forener sig
med den, hvori hoved- og støttehage er beliggende. Som det vil sees paa figuren, gaar til denne cellehob en fibrillar streng,
hvis fibriller synes at kunne • tordele sig mellem cellerne, muligens kan dette være en nervegren, den har ialfald udseende af
en saadan. Mellem og udenfor disse celler ligger, som sees paa figuren, enkelte stærkt farvede legemer elLr kugler (f.j, der 1
sin farvning kunne ligne cellernes kjerner noget, hvad dette er, har jeg ikke kunnet afgjøre. Om cellerne er nerveceller har
jeg heller ikke kunnet afgjøre, de ser mig mindre ud til at være saadanne, især har deres kjerner et vel eiendommeligt
udseende og er vel smaa. •— I det hoved- og støttehage omgivende lag vil man hyppig foruden de almindelige celler kunne
finde enkelte eller flere, der udmærker sig ved sin størrelse. Saaledes ser man tab. VI, fig. 4 a. (der er fra M. graffi), en
saadan celle beliggende imellem de andre. Almindelig kan man paa snit gjennem parapodiernes nedre del hos M. graffi finde
et formelig lag af saadanne større celler (tab. VI. fig. 6, c.) udenom et lag af almindelige kjertelceller (h.k.). I disse lag,
især i de større celler, har jeg paa et bestemt sted i parapodiernes nedre del almindelig fundet talrige smaa aflange, ovale
legemer eller klumper, af et eiendommelig stærkt lysbrydende udseende, de saa ud som de kunde være chitinagtige
produkter, producerede af cellerne, om deres virkelige natur er jeg dog ikke kommet paa det rene.
Mellem musklerne ved støttehagernes øvre ende har jeg regelmæssig fundet et par store, kolbeformede celler med
udløbere, der lober opad mod hagernes ovre ende (tab. VII, fig. 22, a. &b.); hvorledes de her ender, har jeg imidlertid ikke
kunnet afgjøre, idet de forsvinder mellem muskelfibernes ender; det har dog forekommet mig flere gange, som de hang
sammen med chitinhagen (fig. 22, a.). Disse cellers protoplasma er finkornet, deres kjerner forholdsvis smaa, klare med et
tydeligt kjernelegeme; i en celle har jeg endog fundet to kjerner (fig. 22, b.).
Ernæringsorganerne.
Ernæringsorganerne kan deles i følgende 4 dele: 1. Svælgrør med oesophagus, 2. mave, 3. de fra denne
af-gaaende tarmgrene, 4. endetarm eller kloakkanal. Af disse forskjellige deles anatomi har Graft’allerede givet en
omhyggelig og detaljeret beskrivelse, der ialfald i sine hovedtræk er korrekt; jeg har derfor kun ofret dem liden opmerksomhed
og vil, idet jeg tilføier en del væsentlig angaaende deres finere bygning, henvise til Graffs arbeide (1. c. p. 46—.54).
i. Svælgrøret har Graft" sammenlignet med planariernes pharyngealror, jeg finder det at have ligesaa stor lighed
med annelidernes svælgrør. Fra pycnogonidernes og arachnidernes svælgrør skiller det sig ved at have en bilateral bygning
og synes ikke som disses at være dannet af 3 dele, en øvre del og 2 sidedele. Svælgaabningen viser sig paa tversnit altid
som en mer eller mindre sammenklemt vertikal spalte. Denne spaltes vægge er i det fremmenfor muskelbulbusen værende
parti besatte med længderibber (tab. III. fig. 1), der yderst ender i cle af Graff beskrevne smaa papiller, siddende rundt
svælg-rørsaabningen. Længere tilbage, hvor muskelbulbusen er beliggende, er spaltens vægge glattere, og der er almindelig blot en
ribbe tilstede i hver ende (tab. III, fig. 5—7 & tab. IV, fig. 2). Muskelbulbusen varierer i størrelse hos de forskjellige arter;
den er altid saavel udvendig som indvendig omgivet og afgrænset ved distinkte, cuticulære membraner (tab. IV, fig. 2, a. & b.),
der fremviser de almindelige reaktioner paa cuticula (farves stærkt af karmin, osmiumsyre og hæmatoxylin). Disse membraner
danner heftepunkter for musklerne og adskiller disse udvendig fra det udenomliggende bindevæv og indvendig fra de
herværende ringmuskler, nerver og epithel (se ovenfor p. 15). Muskelbulbusens muskler udgjøres af radiære muskler og ringmuskler.
De radiære muskler ligger almindelig ordnede i bestemte bundter (se tab. III, fig. 3—7 & tab. IV, fig. 2), medens
ringmuskel-traadene ligger mer enkeltvis flettet ind mellem de radiære bundter. Disse forløber ikke paralelt side om side, men synes
derimod tildels at krydse hinanden, saaledes som er antydet paa figurerne tab. III, fig. 3—7 & tab. IV, fig. 2. Det hele kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
