- Project Runeberg -  Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi /
47

(1885) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

derved ofte paa tversnit faa udseende af en kurvfletning, hvori ile radiære muskelbundter er de ribber, mellem hvilke
ring-musklerne er flettede. Mellem disse muskeltraade ligger indleirede bindevævskjerner, der er talrigst i musklernes ydre lag
(se figurerne).

Den foran muskelbulbusen værende del af svælgroret udgjøres for en hovedsagelig del af bindevæv med
paafaldende tætliggende kjerner, (se herom p.41 , og hvori forløber mange muskelfibre og den ovenfor beskrevne tentakelnervering,
der afsender adskillige nerver. Dette bindevæv deler sig hyppig i to lag, et midtre, hvori talrige radiære muskelfibre og talrige
bindevævskjerner, det danner ligesom en fortsættelse af muskelbulbusen, og et ydre løsere lag, liggende under epithelet og
danner en fortsa’ttelse af det udenom muskelbulbusen liggende bindevævslag (Tab. III. fig. 2. tab. IV, fig. 3). I dette lag
ligger under epidermet hudmuskler, der dog aldrig er tilstede i synderlig antal, og som forsvinder efterhvert som man nærmer
sig svælgrorets ydre spids (tab. IV, lig. 7, e. m.). De rundt svælgrørsspidsen siddende tentakler danner en direkte fortsættelse
af dette bindevævs lag tab. IV, fig. 3). I )isses antal varierer hos de forskjellige arter. Graft" angiver for M. cirriferum 8,
hos M. giganteum er der, saavidt jeg har kunnet forstaa 10, hos M. graffi fandt jeg endnu betydelig fler. Deres antal og form
synes imidlertid at kunne variere hos samme art. Hos M. graffi fandt jeg saaledes enkelte, der havde en mindre tentakel
udspringende fra roden eller længer oppe paa stammen, andre var ligesom sammenvoksede til en med enden kløvet i to
papiller o. s. v. Disse tentaklers øvrige bygning staar nærmere omtalt under nervesystemets beskrivelse, se p. 15.
Svælgepi-thelet i dette foran muskelbulbusen beliggende parti har en lidt eiendommelig bygning, det danner en direkte fortsættelse af
ectodermet. Cellerne i dette epithel er meget vanskelig at adskille, porotoplasmaet har en fibrillær bygning og kjernerne
vanskelig at adskille fra underliggende bindevævskjerner. Som p. 15 anført (hvor en nærmere beskrivelse findes opfatter jeg
dette epithel som et sanseepithel, hvis celler staar i forbindelse med fra tentakelnerveringen kommende nerver. Dette epithel
i forbindelse med det underliggende bindevæv danner de for omtalte lister paa svælgvæggen. Under dette epithel ligger
ringmuskler, der især er fremtrædende som en stærk muskelring lige foran muskelbulbusen (tab. III. fig. 1, m. r. . Hvor
muskelbulbusen optra^der, begynder ogsaa et andet svælgepithel, dettes beskrivelse ovenfor p. 15—16. Indenfor muskelbulbusen,
men under epithelet forlober ogsaa som ovenfor beskrevet 4 svælgnerver tab. III. fig. 3—7, o.n. & tab. IV, fig. 2, 0.11. .
Mellem den muskelbulbusen beklædende cuticulamembran og svælgepithelet er et lag ringmuskler beliggende; disse lober over de
4 svælgnerver og deres forgreninger (tab. IV, fig. 18, m. & fig. 8, m. ; de bestaar kun af faa over hinanden liggende
muskelfibre, almindelig omkring 3.

Bag svælgrøret eller om man vil som en bagre del af dette kommer oesophagus, der hos de fleste arter er yderlig
kort og blot indskrænker sig til et lidet stykke, foran den klappe, der adskiller det fra maven. Hos enkelte arter er det dog
betydelig mer udviklet og kan være længere, som hos M. carpenteri (tab. IX, fig. 18), hvor oesophagus er beklædt med et
temmelig høit cylinderepithel, hvori ligger talrige nerveceller, og som er omgivet af et lag stærkere muskler. Udenom disse
ligger adskillige multipolare nerveceller. Af saadanne arter med længere oesophagus har ogsaa Graff beskrevet flere. Klappen,
der skiller fra maven, var hos M. carpenteri meget liden.

2. Maven udgjøres, som Graff siger, af den efter svælgrøret følgende centrale del af ernæringskanalen: den er fortil
ved en klappe eller ringfold (nærmere beskrevet af Graff) adskilt fra oesophagus og bagtil almindelig ved en liden ringfold fra rectum.
Jeg vil imidlertid dele maven i to afsnit, et forreste afsnit eller den egentlige mave eg et bagre afsnit eller tarmdelen.
Disse to dele adskilles ved en som oftest betydelig klappe eller ringfold, hvori stærke muskler se tab. IX. fig. 17- 20). Maven kan
hos de forskjellige arter have en yderst forskjellig form, ligesom dens adskillelse i to afsnit kan være mer eller mindre tydelig.
Dette vil let kunne sees ved at betragte fig. 17—19 (tab. IX), hvor forholdet er fremstillet skematisk hos de tre arter M. graffi,
carpenteri og giganteum. — Hos M. graffi er maven gjennemgaaende stor og udvidet og dens adskillelse 1 to afsnit
almindelig mindre fremtrædende’) (se tab. IX, fig. 17). IIos M. carpenteri derimod er maven mer langstrakt og adskillelsen tydelig
(se fig. 18), i det forreste afsnit optræder endog nok en nngfold. Ilos M. giganteum er maven ligeledes mer langstrakt og
dens to afsnit tydelig fremtrædende (se fig. 19). Det samme er tilfældet hos arterne M. gigas og cirriferum.

Epithelet 1 den ringfold, der adskiller oesophagus fra maven, danner en overgang til maveepithelet; det er høit,
bestaar af cylinderceller med ved grunden liggende kjerner (tab. IV, fig. 16 & 17). Dette epithel bærer ligesom maveepithelet
flimmerhaar paa ringfoldens bagre side (se lig. 16 & 17), medens den forreste side er beklædt med epithel lignende det, der
beklæder oesophagus og som, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke er besat med flimmerhaar. Til dette ringfoldens og
oeso-phagus’s epithel gaar, som nævnt under nervesystemets beskrivelse, flere nerver. Der ligger mellem epithelcellerne større celler,
der, saavidt jeg kan forstaa, er nerveceller. Disse har paa snit (det er især paa snit af M. giganteum, jeg har kunnet
iagttage dem) dels seet ud til at være bipolare (tab. IV, fig. 15), dels til at være unipolare. Jeg har dels direkte kunnet iagttage
disse cellers sammenhæng med nervegrene, dels har jeg ikke kunnet finde nogen saadan sammenhæng. 1 ignende celler synes ogsaa
at kunne optræde i begyndelsen af maveepithelet. I h ad disse nerveceller (?) (altsaa beliggende saavel i oesophagus som i ringfolden
og i øverste del af maven) har at betyde, og om de er aldeles tilsvarende til de i svælgrørsepithelet beliggende nerveceller (se herom p. 1; 1,

’) Hos enkelte individer af denne art kan maven have en paafaldende storreUe og kan saagodtsom fylde hele midtre del af kroppen. Det
er, som ovenfor (p. 33) omtalt, hos saadanne individer, hvor bugstrengen har en abnorm og forsvindende liden udvikling ^se tab. II, tig. 7 .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:36:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/myzostomer/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free