Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133’
blot erindre om, hvor almindelig Fordringen er indfriet for
Berberissens Vedkommende; ikke at tale om det mere
sammensatte Forhold hos Slaaen (Prunus spinosa), hvor
Overgangene fra den aldeles nogne og jævne, gjennem den
blad-og blomstbærende Torn, til den almindelige Green, ere saa
meget let paaviselige.
Endnu en herhenhørende Omstændighed burde ikke ganske
lades ude af Sigte, nemlig den, at Tornen hos R.
Grossularia paa den ældre Axe løsnes og kastes af. Allerede Leers 13)
har (1775) gjort opmærksom paa dette Forhold, der, saavidt
jeg veed, ikke senere er omtalt, og som, om det end ikke
kan siges at karakterisere Barktornen, dog i Almindelighed
synes at udelukke Forestillingen om en Vedtorn.
Med Hensyn til det anatomiske Forhold, da tindes Intet,
der kunde ligne de Dele, som ellers hos en Blad-Vedtorn
træde ud af Axen og gaae over i det omdannede Blad. Hele
Tornens i færdig Tilstand bruunlige Masse er dannet af
væsentlig eensartet Cellevæv, og taber sig heelt og holdent i
Barken14), medens Axens Ved gaaer glat og uforandret
forbi det Sted, hvor Tornen er stillet. Her er end ikke den
ringeste Omstændighed, der taler for, at vi ikke skulde have
med en Barktorn at gjøre.
Det her Nødvendige for at kjende Tornens individuelle
Udvikling i Forhold til det nærmest ovenfor staaende Blad,
kan gives i faa Ord. Bladets Skededeel og Plade ere fuldt
fremtraadte, ja, Stilken er endogsaa kjendelig og Pladen viser
Spor til Lapper, inden den nedenfor staaende Torn begynder
at vise sig. Men en -saadan Udviklingsgang er jo netop lige
modsat den, der finder Sted for tvende efter hinanden
følgende Blade, og Tornen kan derfor ikke være noget Blad.
Endnu nogle faa andre Bemærkninger turde finde Sted her.
At det enkeltstaaende, ikke rosulerede, haandlappede Blad
ikke, som underforstaaet hos Døll og angivet hos Kützing, er
13) Flora Herborn. pag. 66.
14) See Figuren tillioire (3), Længdegjennemsnittet af et Green s tykke
af R. Grossularia, med Knoppen og Tornen, ligeledes
gjennem-skaarne: a. a. Bark; b. b. Yed; c. Marv; d. Bladar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
