Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138’
et Sted, der for mig ganske tager sig ud som Forbillede for
Decandolle’s saa meget senere komparative Udvikling — saa
finde vi hos Linné en meget mere talende Yttring, der ikke
blot for Tilfældet, men ogsaa i Almindelighed synes at
godt-gjøre, at hans morphologiske Indsigt ikke var ringere end de
nævnte Forfatteres. Det er den ganske lille Bemærkning,
der ledsager Diagnosen af Ribes cynosbati (Sp. pi. ed. 2.
pag. 292): aculeus instar spinæ sub alis, som her staaer
mig for Øie. For mig siger den, at Linné paa det
Bestemteste kjendte Stedforholdets almindelige Betydning, og vidste
at vurdere dets Anvendelighed for Sondringen af de tvende
Tornformer. Men hvorfor havde Linné ikke almindeliggjort
denne Kundskab til yderligere Begrundelse af Tornens
Tve-artethed? Den Omstændighed, at der ligger 11 Aar mellem
Phil. bot. og Sp. pi. ed. 2., kunde synes at begrunde en
Forklaring, men jeg troer dog, at en saadan maa hentes af
heelt andre Forhold, og navnlig af dette: Linné havde at
udføre et stort Hverv, saa stort, som ingen Anden senere
har magtet det, og han maatte derved i det Almindelige
holde tilraade med den videregaaende singulære Indsigt, for
ikke at forstyrre eller gjøre ufordøieligt det for Tiden
absolut nødvendige fulde Hele, som det var hans Opgave at
gjøre gjældende. Ved at vælge et enkelt sikkert Moment til
derpaa at bygge Bestemmelsen, undgik han det Usikkre og
Vaklende i en mangeleddet, mere deskriptiv Fremstilling, han
blev færdig med Sagen, og Disciplen modtog noget Bestemt
at holde sig til. Man vil maaskee bedre forstaae, at jeg har
fattet Linné paa denne Viis, naar man sammenligner ham
med, hvad man for denne Betragtning kunde kalde en
Modsætning, med Robert Brown, der overalt, hvor han arbeidede,
har ruttet med sin overordentlige Indsigt, men som kun for
saa Faa var Andet end en uraadet Gaade, som aldrig gav
nogen ledende og sammenknyttende Traad, og som af denne
Grund, uagtet alt det Store, han udrettede eller pegede
henimod, ikke fremkaldte Noget, der kunde lignes ved den
Vækkelse, der fulgte Linné.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
