Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
stene, jfr. min Anat, Forficularum p. 51), men i denne
Familie viser tredie Spirakel sig tydeligt at høre alene til Bryst-
sen af sidste Segment formedelst den stærke Udvikling af
lamina aualis, som atter betinges af Tangens uforholdsmæssige
Størrelse. (Hos Japyx, hvor Tangen er langt, mindre, træder
lamina analis kun svagt frem og frembyder derfor ingen
Hindring for Änus). 2) At de to trekantede Plader ikke ere
forbundne med den foregaaende Bugskinne (Arch. f. Naturg.
Jahrg. XXX p. 257). Men denne Indvending er et
fuldkomment urigtigt Postulat; thi ikke blot hos Hunnen er
Forbindelsen saa tydelig, som man kan ønske sig, men ogsaa hos
Hannen er det meget let at eftervise, at næstsidste Bugskinnes
(lamina subgenitalis autt.) hudede Bagrand fortsætter sig som
en sammenhængende Hud eller Hinde, der omsider giver Plads
for Aabningen af Tarmrøret og derfor spalter sig i to Dele,
hvilke for største Delen chitiniseres og derved danne den egentlige,
chitiniserede, men klovede Bugskinne. Hvad der her gjør
Forbindelsen mellem ottende og niende Bugskinne mindre tydelig,
er den Omstændighed, at ottende Bugskinnes chitiniserede Deel
er meget stor og rager langt ud over niendes Rod; men her
som altid finder Forbindelsen mellem to paa hinanden følgende
Led ikke Sted med de fremstaaende Rande af de chitiniserede
Partier, men med deres ofte skjulte hudede Dele. 3) At
Vedhænget (o: Tangen) i saa Tilfælde skulde udgaae baade fra
Rygskinne og Bugskinne, hvilket ogsaa skulde være uden
Exempel ^Arch. f. Naturg. Jahrg. XXX p. 257). Det begjærede
Exempel, som Hr. Schaum rigtignok ikke kunde kjende,
dengang han skrev dette, afgiver nu Japyx, men Hr. Schaum
synes stadigt at have glemt de Fordringer, som Tangens stærke
Udvikling stiller til hele Bagkroppens Bygning, c) weil ihm
kein Ganglion entspricht (Arch, f. Naturg. Jahrg. XXIX
p. 366). Jeg forstaaer ikke rigtigt, hvorledes Hr. Schaum kan
opstille dette som en Indvending; thi efterat have opstillet sine
fem normale Betingelser for et Segment, siger han om den ene
af disse. Gangliet: »Ein Ganglion braucht allerdings nicht für
jedes Segment im Imagozustande nachgewiesen zu werden« ;
desuden mangler hos Ørentvisten ikke blot næstsidste (Schaums
sidste), men ogsaa tredie sidste Segment «t Ganglion. d) weil
sich das vorhergehende Segment dadurck als letztes
zu erkenneu giebt, dass es keine Stiginen hat (Arch. f.
Naturg. Jahrg. XXIX p. 360). Denne Indvending ligger impliciter
i Hr. Schaums første Sætning, at intet Insekt har meer end ni
Bag-kropsled; thi da de første otte pleie hvert at have sit Par
Spirak-ler, er det altsaa det sidste alene, som i Reglen kommer til at
mangle dette. Denue Sætning staaer og falder da med Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
