Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Giuseppe Garibaldi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Garibaldis Forældre var fromme og konservative. Som han
i sit Fædrenehjem aldrig havde hørt tale om Italien som om
et Fædreland, saaledes heller ikke nu. Den Lidenskab,
hvormed Mænd i det nære Østen kæmpede for Frihed, tiltalte ham.
Men paa Italien tænkte han ikke. Imidlertid havde fra
Frankrig 1830—32 revolutionære Stemninger og Tilstande udbredt sig
over Vest- og Sydeuropa. Mellemitalien rejste sig under den
unge Patriot Ciro Menotti, hvem Østerrigerne overvandt og lod
hænge, han efter hvem Garibaldis ældste Søn fik Navn. Og i
1833 hændte det saa, at i en Havn ved det sorte Hav en ung
Genueser ved Navn Cuneo for første Gang fortalte ham, at
vel var Carbonari-Bevægelsen nu standset, efter at Hundred
og atter Hundred unge Entusiaster, som bar den, var endte
som Martyrer, men at en ung genuesisk Student, der hed
Mazzini, havde stiftet Sammensværgelsen: Det unge Italien, som
det var Pligt at tilhøre. Garibaldi følte sig, da han hørte derom,
saa lykkelig, at Columbus, siger han, ikke kunde være
lykkeligere efter at have opdaget Amerika.
I Virkeligheden havde han opdaget sit Amerika, det Land,
hvis Navn i Datiden kun svarede til et geografisk Begreb,
men som ved Cavours diplomatiske og hans eget heroiske
Geni skulde komme til efter 1400 Aars Forløb paany at svare
til en Nation.
Nu dukkede op i hans Sind et Indtryk, der havde sat det
i Skælven en Dag, mens han var Yngling. Paa en af hans
Bejser langs Italiens Kyst i Faderens lille Fartøj var denne
gaaet i Land og havde vist den Attenaarige Bom, Fortidens
Rom. Aldrig under sin Forvisnings mange og lange Aar slåp
han det Syn. Det fulgte ham til Sydamerikas Skove. Da han
saa Bom igen, var han 42 Aar gammel og kom for at trodse
dets Fjender, forsvare dets Frihed.
III
Den første Gang, Giuseppe Garibaldi saa sit Navn paa Tryk
var, da han i 1834 læste sin Dødsdom. Den var fældet af den
piemontesiske Begering for hans Deltagelse i et af Mazzini
udrustet Togt. Mazzini faldt i Februar ind i Piemont med en Bande
Polakker, Italienere, Tyskere og Franskmænd, hvem Foragten
for den gamle Statsskik holdt sammen, og Garibaldi fik det
naivt overtagne Hverv at forlede Flaaden til Frafald. Ikke én
Officer eller Matros vilde røre en Haand dertil, saa Hvervet
blev hurtigt opgivet, men det var heldigt for Carlo Alberto’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>