Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
der helt nede mellem Skuldrene . . . hans Kinder er
hængende. Hans Haar er blevet tyndt og falder ned paa begge
Sider i flade Tjavser af en skidenblond Farve, der synes
kunstig. Under denne Audiens, der varede to Minutter, forekom
han yderst forlegen . . . Han sagde til mig: »Jeg tror, jeg
saa Dem sidste Gang i Lejren ved Chalons. Jeg lykønsker
Akademiet til at have optaget en saa veltalende Mand. Deres
Forgænger har skrevet smukke Bøger. Hr. . . . (Hs.
Majestæt søgte Navnet; Villemain hviskede med et Buk: Cousin)
— Ja, Hr. Cousin har skrevet en meget smuk Bog. Han
havde meget Talent, megen Fædrelandskærlighed. Det er Skade,
han er død. Døden rammer Alle. — Det blev sagt med en
Forlegenhed, der flk ham til at standse ved hvert Ord, og
dermed var Audiensen til Ende.
Favres Ry havde naaet sit Højdepunkt: hans Anseelse stod
en kort Tid uanfægtet. — Paa dette Tidspunkt lærte han paa
en Rejse i Italien Garibaldi at kende, og han skriver i sine
Rejseoptegnelser: »Intet kan give en Forestilling om denne
heltemodige Naturs Simpelhed, Takt og Ynde. Ansigtet er en
Helgens. Det afspejler kun ædle Følelser, mandig Ærlighed
og Renhed, lutter Tegn paa et Mod, som Intet skræmmer, og
paa den mildeste Ømhed. For øvrigt ikke Spor af Affektation;
han udfører ikke nogen Rolle, og hans Rlændkraft er kun den,
at være langt større end han selv formoder. Hans Hjerte
har staaet i Berøring med det Uendelige og har bevaret det
i sig.«
Men saa stærkt Favre end kunde føie med Garibaldi, han
kunde aldrig selv blive folkekær som han. Der var hin indre
Tvedragt i hans Anlæg, som nedbrød hans Folkeyndest, hver
Gang den for et kort Tidsrum var vundet. Han blev
beundret af Mængden, ikke elsket. Han havde sit Publikum i de
Kredse, hvor man er fint dannet nok til at kunne tilgive et
stort Talent Modsigelserne i dets sammensatte Væsen; men
han udøvede ingen Virkning paa Masserne.
Hans Ømfølsomhed var saa kvindeligt udviklet, at han
vibrerede som en Æolsharpe; hele Tyskland haanlo jo i sin Tid
over, at han fik Taarer i Øjnene under sine Forhandlinger
med Bismarck. Han dækkede forgæves denne overvættes
Sensibilitet bag en Maske af Stejlhed, Stolthed og Ironi. Han var
Fritænker; han bekæmpede ethvert Overgreb af gejstlige og
verdslige Myndigheder imod Tankens og Forskningens Frihed,
imod Bogens og Bladets Mænd. Men han havde bevaret sin
Moders Religiøsitet, han havde et aldrig nedkæmpet Hang til Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
