- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
72

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

paa det Overnaturlige ; han var lettroende i Livet som i
Religionen. Og han stødte ved denne Dobbelthed den begejstrede
Ungdom fra sig lige saa heftigt som han til andre Tider
tiltrak den.

Han havde saaledes allerede i 1857 midt under sin Kamp
mod Kirkevælden med Begejstring ført Sag for en Frøken
Saint-Féréol de Lamerliére, der for at genopvække Troen havde
vist sig for to naive Hyrder i la Sålette med Diadem paa
Hovedet iført en Kjole, der var prydet med Kors, Søm, Tænger og
Hammer, med gult Forklæde, gule Strømper, Sko med
Blomster — hvorfor Hyrderne var overbeviste om at have set den
himmelske Jomfru selv. En frisindet Præst, Déléon, havde
ikke villet tro, at dette var en Aabenbaring, og havde afsløret
Maskeraden. Frøkenen afkrævede Præsten en Skadeserstatning
paa 20,000 Francs.

Og Favre førte Sagen for hende i Kraft af sin Trang til
at have noget Underfuldt at tro paa. For ham var det af
Vægt, at »den hellige Jomfru« havde gaaet med saa lette Fjed,
at Grønsværet neppe var blevet bevæget derved.

I de Taler, han i 1866 og 67 holdt om det romerske
Spørgsmaal, ivrede han mod Pavernes timelige Magt og mod den
berygtede Bulle Syllabus. Men samtidig protesterede han ikke
mindre stærkt mod »Materialismen«, den filosofiske nemlig, og
bestemte den i Kraft af den almindelige idealistiske
Aandsforvirring som »Dyrkelse af grov Vellyst og af de Spekulationer,
hvorved enkelte frække Eventyrere beriger sig paa deres
Bekostning, hvem de narrer ved deres Løgne«.

Næsten hele Frankrigs studerende Ungdom udbrød i et
Vredes-Skrig imod ham derved. Og denne Ungdom, der
allerede var under Indflydelse af Mænd som Littré og Berthelot,
havde vanskeligt ved at tilgive ham hans varme Følelse for
Victor Cousins forældede eklektiske Filosofi.

Ungdommen kræver altid Aander, hvis Væsen uden
Vanskelighed lader sig overskue og gennemskue. Den følte sig
dengang stærkt tiltrukken af en populær politisk Smædeskriver
som Henri Rochefort, hvis Vittighed og Giftighed tog ringe
Hensyn til, om de Beskyldninger, han rettede, var i strengere
Forstand sande eller ikke, men som i det mindste ikke under
sine Angreb paa Kejserdømmet generedes af nogen Velvilje
for Kejseren, end ikke af den simpleste Sømmelighedsfølelse
overfor Kejserinden. Rochefort var snart mere folkeyndet end
Favre.

Paa mange forskellige Omraader kom den underlige Dob-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free