Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Bengt Lidforss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
komme, ja — hvad der er aldeles urimeligt — de forhaaner
Kongens Tjenere og slaar dem ihjel. Saa bliver Kongen vred,
sender — hvad der er endnu urimeligere — sine Hære ud,
ødelægger Manddraberne og sætter Ild paa deres Stad. Den
sidste Handling vil neppe vinde Beundring hos moderne
Mennesker, Digteren Jacob Knudsen undtagen. Saa opfordrer
Kongen sine Tjenere til at gaa ud paa Vejskellene og indbyde,
hvem de vil, Onde og Gode. Slottet fyldes hurtigt. Derefter
gaar Kongen ind at tage Gæsterne i Øjesyn. Han finder blandt
dem én, »som ikke bar ßryllupsklædningen« — hvad efter
Forudsætningen umuligt kunde undre Kongen, endmindre
forbitre ham. Ikke desmindre siger han til sine Tjenere:
»Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham og kaster ham
ud i det yderste Mørke; dér skal være Graad og Tænders
Gnidsel«.
Denne Konge er som Jacob Knudsens Gud »evigfrisk,
fuldkomment inhuman«. Han er desuden noget abnorm, siden
han kræver, at Mennesker, der uden Varsel slæbes ind i
Huset fra Gaden, under Straf af den yderste Fortabelse skal være
i Højtidsdragt. Han burde maaske gøre mindre Væsen af
Klæderne, især da der er Mange, som slet ikke besidder noget
festligt Sæt, og han her netop indbyder de Fattige.
Ligesaa snurrige er de Lignelser, i hvilke Evangeliernes
Jesus opfordrer til ufortrødent at overhænge Gud med Bønner:
det hjælper altid; han bliver nemlig saa ked af Plageriet, at
han bevilliger alt. Ogsaa paa dette Punkt havde den
hedenske Verden en noget mere udviklet Opfattelse. Lukianos gør
af et godt Hjerte Løjer med de ordrige, skraalende Bønner.
Han siger: »Hvor det dog nytter at skrige rigtig højt, at være
paatrængende og aldrig forknyt! Det er ikke alene nyttigt, naar
man fører Sag, men naar man beder. Se blot til Timon,
som først var ganske fattig, men blev rig, blot fordi han
vrælede højt og gjorde Zeus opmærksom paa sig!«
I Lukas 11, 5—9 vækker En ved Midnat sin Ven og plager
ham om at give sig tre Brød; han har nemlig faaet Besøg
saa sent og har intet at beværte med. Vennen svarer først,
at Døren nu er lukt, han selv og hans Børn til Sengs; han
vil ikke staa op paa ny for saa lidt. Men Plageaanden
vedbliver at gøre Alarm: »Da, siger jeg Eder, dersom han og
ikke staar op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staar
han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saa meget,
som han har behov ... Beder, saa skal Eder gives. Banker,
saa skal Eder oplades.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
