Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Sophus Michaëlis, i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
De er bleven forfærdet. Hvad er dog dette? Er det vort
Modersmaal, denne tonløse E-Grød, denne skrækkelige
Æ-Væl-ling? Snart gøer det som Engelsk, snart bræger det som
Plattysk, karakterløst og farveløst. I Guder! er det Dansk?
Modersmaalet, vi elsker og dyrker?
Eller læs dette Sprog, naar det skrives jasket, sparket fuldt
af tyske Udtryk og Vendinger, ufordøjede tyske Klumper, eller
overtrukket med en saakaldt Pariser-Mundarts Simili-Elegance,
eller opsminket med engelske Idræts-Udtryk og norske
Skønhedspletter! De har jo alle set Jean de France sprogligt danse
Tango i sine Forældres Gaard.
Hvad ligner vort gamle Sprog, denne Dværg blandt
Kæmpesprogene, saaledes udvisket, sankende sig Næring under
Fremmedes Bord, mere end den Fe, som samler Krummer, hvis
Historie Nodier har fortalt, den dværgagtige lille Kvinde, der
gammel og styg indsamlede Resterne af Skolebørns Frokost!
Da Sophus Michaelis voxede til, traf han Feen, der
samler Krummer. Han var god imod hende, og hun talte altid,
som var hun dødeligt forelsket i ham. En Dag skænkede
Feen ham sit Billede, et Tryllebillede, der slet ikke lignede
hende, men forestillede Feen Belkis, den samme, som i
Oldtiden var Dronningen af Saba, Indbegrebet af al Skønhed og
al Ynde.
Det gik ham som Eventyrets Helt. Han lukkede i
Brudenatten hermetisk Døren mellem sig og den ældgamle, udslidte
Kvinde. Men neppe var Døren lukket, før Belkis, ung og
dejlig, høj og rank, gik gennem den lukkede Dør og bøjede
sig over hans Leje, saa det duftende guldgule Haar faldt
forover.
Han sagde: Ak, Belkis, jeg er gift med Feen, som samler
Krummer.
Hun svarte: Jeg er Feen, som samler Krummer.
— Nej! Det er umuligt, du er jo ingen Dværg, men den
rankeste Skabning.
— Det kommer af, at jeg strækker mig, naar du rører mig
med din Haand.
— Men den henrivende Aande, som udgaar fra dine friske
Læber, den har Feen ikke.
— Nej, jeg er kun evigt ung, naar jeg mødes med den,
som elsker mig, og som jeg elsker.
— Og dette pragtfulde lokkede Guldhaar, som strømmer
over dine Skuldre, Belkis! Det har Feen, som sanker
Krummer, ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
