Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
nordligste Kgne af alle Reisende beskrives
som en sand Landeplage, der hvert Anr
gjen-tager sig. Her i det sydlige Norge ere
Myggene neppe saa talrige, at Kvæget i noget
synderligt Mon besværes af dem. Anderledes
stiller Forholdet sig i Nordland og i«n?r
Finmarken, hvor de fremkomme i sandanne
Sværme, at de danne formelige Skyer og
neppe staa tilbage for Brasiliens saa
berygtede .,Mosquitos“. Det er især 3 Arter, som
man frygter: den største er vor almindelige
Myg (Culcx pipiens), der vistnok ikke
tiltrænger nogen nærmere Beskrivelse. Flere
merstaaende Arter (man har ialt fundet 7
hos os) fore aldeles samme Levevis.
Myggestik frembringer oftest stærk Kloen og
Op-hovnen, især dersom man pludselig jager
Myggene bort. medens de ha ve boret sit
Stikkeredskab ind, hvorved Noget af Munddelene
let afbrydes og bliver siddende. Dog crc
ikke alle Personer lige .modtagelige, mange,
hvoriblandt Forfatteren selv, besværes lidet
af dem, fore Folk kan derimod ofte svulme
op til et uhyggeligt Omfang. Hertil mna
bemærkes, at det kun er Hunnerne, der suge
Klud, da Hannerne yderst sjelden stikke:
pna den anden Side nære Myggene sig
vistnok ogsaa af Plantesafter og andre Væsker,
da de fremkomme ligesaavel i ubeboede som
beboede Egne og Tusinder af Myg dø vel
uden nogensinde at have smagt Blod. 1 de
nordlige Lande hesværes Kvæget
ligesaa-meget som Menneskene af disse smau
Blodsugere, der især angribe Dyrenes Øren og
i Forening med de to folgendc Arter
frembringe Saar: disse hidlokkc en Mængde
Fluer af forskjellige Slags, der bidrage alt
Sit for at gjore de arme Dyrs Kvaler saa
store som muligt. Beboerne optændc da store
Baal af raa Ved og kaste Græstørv paa,
hvorved roegen Røg erholdes; Dyrene stille
sig da begjærligt i den tætteste Røg, der
vistnok svider i Øincne iucn dog langt cr al
foretrække for Myggenes Plagerier.
Hunnerne lægge sine Æg i stillestaaemle
Vand, hvorfor man ogsaa paa fugtige Steder
og i Nærheden af Vand vil tinde de fleste
Myg. Larverne, de almindelig bekjendte
„Sprct-, cre et vigtigt Næringsmiddel for
Fiskeyngelen ligesom del fuldkomne Insekt
for mange insektædende Smaafugle; inden
M Dage eller 3 Uger forvaudles Larven til
liippc, hvoraf Myggen udklækkes efter neppe
mere end ea Uges Tid. Flere Kuld
udvikles i Løbet af en Sommer, og da hver Hun
lægger liere Hundrede Æg, kan man let
forklare sig Myggenes overordentlige Talrighed.
Langt mindre men endnu mere
berygtede blandt de Reisende i vort Lands
nordlige Egne cre de saakaldte ..Knot-
(Simu-lia), hvoraf S Arter erc fundne hos os; ogsaa
hos disse er det kun Hunnerne, som stikke.
De have cn kort. og tyk Sugesnabel, hvorfor
der j Almindelighed træder en Bloddra&bo
frem efter Stikket; herved fremkomme
blodige Snar paa de Steder, hvor Kreaturerne
ikke kunne slikke sig og den Mærke Solhede
forøger Pinslerne, idet der fremkommer
Betændelse; Tusinder krybe ind gjennem Næse
og Mund paa do forsvarsløse Dyr, og man
liar Exetnpler pau, at Kvæg crc omkomne
paa donno Muadc. En nærbeslægtet Art
omkring Donnu især i Serbien, har saaledes
i Aurene 1783 og 1830 dræbt flere Hundrede
Heste, Kjør og Faar. Man har der forsøgt
at beskytte Dyrene ved nt indgnide dem med
ct Afkog nf Tobaksblade. At Menneskene
ogsaa mna lide overordentlig under
Knottenes Angreb behøver neppe at bemærkes.
At røgo Tobak hjælper intet, at gaa med
Hansker paa Hænderne og Mor om Ansigtet
beskytter vel tildels Lcddiggjængeren, der i
Friluft har mindre Brug for sine Øine og
Hænder; den stakkels Naturforsker derimod,
der har saa megen Brug for begge Dele, er
omtrent lijæpcløs. Iveren og Begeistringen
for Videnskaben, kanske ogsaa V anens Magt,
faar da opretholde det synkende Mod.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
