- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
12

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Lad os hore lidt om disse
Gjenvordig-heder fortalte af en Laplandsrciscndes*) egen
Mund:

. Men hvad der især gjor Karten paa Sjøcrne
(i russ. Lapland) behagelig er at man der nyder
cn næsten fuld st æh dig Frihed for Myggenes
Landeplage, soin I.aplnnds hede Sommer har
tilfælles med den tropiske, udend og til
Vederlag at kunne byde Ægyptens Sydfrugter
og Honning, ja ikke engang Kjndgryder eller
Mælk. Myggens Ubarmiijcrtighcd forbitrer
dog lier den menlöses te Nydelse af Naturen.
Søger man Ly imod Solheden under et
skyggefuldt Træ, cr dette ogsaa 10,000 Mygs
Yndlingsophcldsøtcd. Dersom man efter cn
regnig Dag vil fryde sig i Solskinnet, ore
ogsna 100,000 Myg vognodc til nyt Liv og
kræve cn blodig Frokost. Dersom man
udmattet af cn lang Mars vil hvile, minde 100
Stik Vandreren om, at den modigste
Frcinnd-ilun ur cn mindre Lidelse. 1’•lotter den
Deisende sin llaaud, for L Ex. i ct hurtigt
Øic-blik al nedskrive Barometer- og
Thcrmoinc-tcr-lagttagelscr, styrte linietals Myg over den
luinskelnse llanml. Bogens Tillukkclsc
knuser cl Par nf dem. san al deres Blod bliver
ct ligesaa varigt Vidnesbyrd om Vcirct som
de integnede Varmegrader. Dertil er
Myggen aldeles uafhængig og fordomsfri imod
alle det hellige Ruslands Faster. Enhver
Dag cr for den en Slagtcdag, en Bloddag.

Deres Evne til at opdage Rifter eller
uordentlig I fuldstændighed i Slør og
Hansker vidner om tin Iagttagelse. Dersom t.
Ex. Siuret har klirhot sig fast til det svedige
Ore, hore Snese Snabler igjennern Sioret.
Derimod cr det Overdrivelse, at de skulle
kunne stikke igjennern Hansker eller Klæder.
Men det hender naturligvis altfor ofte pan
cn Fjældvandring, at Bedækningen faar en
Slidots Skavank, hvorom Myggen strax gjør
den Etnertefuldeste Paamindclsc. At stole
paa Tobaksrøg er Rug. Jeg hnr vistnok ikke

*) L- K. Du: Skilter fra In| Und o. t. v. Side <0.

prøvet Virkningerne af ct helt politiserende
Tobak>kollcgium, men jeg kan bevidne, at
den Enkeltes Foreøg paa med Nikotin at
forgifte Luften for Myggene, uden at gjore
det for sig selv, crc ganske faafænge.”

En af vore almindeligste Kuot (Siih.
rtptaris) cr omtrent 1 Linie lang. limmen
lidt større, altsaa ct saare ubetydeligt Insekt,
men, som vi havesect. dog ingenlun le at
foragte. Legemet cr blaagraat. eller rettere
sortbmnt med sølvglindsende fine Ilanr,
Ansigtet hvidt. Larverne leve ifølge
forskjellige Forskeres Undersøgelser i Vandplanternes
Stilke og ondorgaa der sin Forvandling.

Endnu mindre end Knottene ere
desaa-kaldto Skj 10gmyg(Cemlopognn), af Svenskerne
kaldte „Svidkoott* og -Gnudd*, hvoraf man
i Norgo kjonder ikke mindre end 25 Arter.
Ogsna Skjægmyggencs Hunner stikke meget
Hinortoligt og plage bande Mennesker og Dyr;
do krvbo gjorno under Klæderne ind paa
Kroppen, hvor mnn har vanskeligt for at
faa dem fat, og kunne ved sino .Stik bringe
Øiclaagcnc til at svulme op i sandan Grad,
at Øincnc ganske tillukkes. Larverne love
under Barken paa gamle raadne Træstammer.

Næsten ligesaa vel bekjendte, om de
end ikke optræde i saadnnuc Masser, erc de
saakaldtc -Klægger”, store plumptbyggede
Fluer, der ofte udmærke sig ved
særdeles pragtfuldt farvede Oinc. Som
fuldkomne Insekter ernære de sig ligesom
Myggene ved at suge Blod af Pattedyrene,
Larverne leve l Gjødning og i Jorden paa Enge
og undergaa her sin Forvandling.
Koklæg-gen eller som den ogsaa ofte kaldes
Heste-klæggen. {Tabanus bor i mis) er vor største
Art omtrent 1 Tomme lang. graalodden med
brune Dine, Bagkroppens Overside med
3-kantc hvide Plotter. Om Sommeren, naar
Solen skinner rigtig varmt, ser man disse
store Fluer nied cn surrende Lyd sværme
om Heste og Kjor. soin de stikke tilhinds;
efter Stikket opstaa ofte store Svulster.
Mennesker symes de ikke at bryde sig syn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free