Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
dcrligt om. Mao har forcslaaet mange
Midler til at beskytte Dyrene. Saaledcs skal
rann i Finland anvende Sælspæk eller Tarere,
ligesom Saft af friske Hyldekviste og
Hvidlog blandet med Svinefedt til en Salve skal
være god at Smøre de Steder incd, hvor
Klæggene helst stikke. I Holland trækker
man Striedækkener over Mclkckjorcne.
Foruden denne har man i Norge fundet IS Arter,
hvoraf flere her i det Sydlige cre meget al*
miudelige, nulre derimod tilhore Fjeldene og
de nordligere Egne.
Endnu skulle vi nævne to Slugs Fluer,
der ligesom de egentlige Klægge ernære sig
af Pattedyrs og Menneskers Blod. Kun
Hunnerne stikke, Hannerne fore en sorgfri
Tilværelse paa Planternes Blomster og Blade
og cre uskadelige. Den ene er Blinningcn
eller den almindelige Regnklæg (Uæmatopota
pluvialis) S1/*—1 Linier lang med mctalgrønno
purpurstribede Dine og er vist. kjendt nf
Enhver, der om Sommeren bader sig i Friluft.
Stikket efterlader dog ingen ubehagelige
Følger. Navnet „Ucgnklægge* have de fnnet,
fordi de især ere besværlige mod Regnveir.
Den anden er Guldøict, ogsan kaldet
Biinning (CJitysops coccuticus & r did tt s), flere
nærstaaende Arter, hvoraf især 2 ere
almindelige i det sydlige Norgo. l)e har grønne
purpurplcttude Øino, Vingerne sorto med
glasklarc Striber, Legemet forholdsvis
bredere end hos Regnklæggene, med hvem de
have Levcmaadc tilfælles. Dc sidde roligt
uden at lade sig skræmme, og man har da
altid den Tilfredsstillelse at kunne ofre sin
Fiende; heraf cr vel Navnet .Biinning"
op-staaet. Paa Hestene sætte de sig helst paa
Halsen, hvor Manken begynder. Saavcl
Uegn-klæggensom Ciuldoicler endnu ikke
tilstrækkeligt bekjendtc i sin Larvetilstand.
Alle de nu omtalte Fluer ere uegentlige
Snyltere, uæste Gang skal vi høre noget oin
de ægte Parasiter, der for en kortere eller
længere Tid ere nøic knyttede til vore Husdyr.
(Fortsættes).
Lysbolger og Varmebølger.
Af J TjndjJL
Af <t Foredrag for Horn boll» ISTI i London.
• O’cml af U«$g.
Lysbfllycr. Hvad cr Solen? Vi kjende
dens Størrelse og hvormeget den veicr.
Fremdeles vide vi, at den cr en glødende
Kugle meget hedere end al Ild. vi have paa
Jorden. Men nu reiser der sig et andet
Sporgsmaal. Vi maa uaiagtigt kjeude
Betydningen af Ordene Lys og Varme, forstaa, paa
hvilken Munde dette Lys og denne Varme
virker paa vore Sandser, og ved hvilke Midler
dc overfores fru Solen til Jonlen.
Nanr man cr i Mørke og lukker Øinene,
og man saa trykker incd Neglen paa
Øie-langct, ser man en lysende Kreds. Paa
samme Maade gjør et voldsomt Slag paa
Øiet Indtryk af et Lyn. Der gives en Nerve,
særskilt bestemt til Synet; den gnar fra
Hjernen til den bagre Del af Øiet, hvor den deler
sig i ct meget fint Nætværk kaldet Retina.
Retinaen kan pnavirkes paa forskjellige
Maa-der, som alle frembringe Lysindtryk. Den
kan som sagt paavirkes mekanisk og
voldsomt ved ct Slag
1 frisk Tilstand kan øiet ikke af sig selv
skabe noget Lysindtryk. For ot man skal
se, maa Noget, som kommer udenfra, støde
mod Retina. Dc lysende Legemer maa kunne
indvirke pna denne;— men hvorledes gjøre
dc dette?
Maa har i lang Tid tænkt sig, at disse
Legemer udsendte incd en uhyre Hastighed
yrsmaa Legemer, dei fiui tvers gjennem
Rummet, gik i gjennem de Porer, som man
formodede faudtes i Øiets Vædsker, stødte
mod Retiua bagerst i Øiet og ved disse sine
Puf opvakte Bevidstheden om Lys.
Denne Anskuelse, der støttedes af de
største Fysikere, blandt andre af Newton,
forklarte et stort Antal Lysfenomener, men
den kunde ikke forklare alle. Eftersom
Vi-denskabsmændenes Duelighed og Kundskabs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
