Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
den Iagttagelse, at den rugende Hun
hurtigt kastede sig som en Sten ned inod
Marken og forsvandt som cn Skygge langs henad
denne, og forst efter 3 Timers Forlob vendte
den atter tilbage til sit Kede. Ogsaa heri
danner Sidensvandsen en Modsætning til de
fleste øvrige rugende Smaafugle, der aldrig
forsømme ved Larm og Skrig at gjnre sin
Hemmelighed bekjendt, om den ikke paa
anden Maade er opdaget.
Den sydlige Grændse for Sidensvandsens
Sommertilhold kan for Tiden ikke opgives
med Bestemthed. At den ruger i det
nordlige Norges Naaleskove, er allerede for liere
Aar tilbage bevist; Sommeren 1861 fandt
Forstmester Barth flyvedygtige Unger i dc
store Statsalmindinger i Vnagc i
Gudbrandsdalen, og dette er det sydligste Punkt i
Europa, som man med Sikkerhed kan paavise.
Sidensvandsens Rede var opdaget,
vistnok med Tabet af en ung Naturforskers ,
Liv, men eu Sten var lettet fra dc ivrige
Naturforskeres Hjerter. Til Slutning skulle
vi meddele et Par Ord om denne
mærkelige Fugls Naturel og dens Optræden
hernede under vore Bredder, skjønt herom er
mindre at sige.
Tager man en Sidensvands i Hnanden,
er paa dens smukke og silkebløde
Fjærklæd-ning iøjnefaldende de lakrøde Spidser,
hvormed hver nf de indre Vingefjær, undertiden
ogsaa Halcfjwrenc, ende. Disse vise sig
som pergamentartede flade Skiver og
findes ikke hos nogen anden bekjendt Fugl;
physioiogisk Inde de sig’ forklare som de
yderste, uudviklede Strnnlcr i Fjærspidsen,
der erc indhyllede i ct farvet, hornagtigt
Stof. Heraf Kuglens engelske Navn uxuichu/.
Angaaende dens indenlandske Navn kan
blot oplyses, at det er taget ordlydende fra
det svenske men Grunden til, nt Hulen
fremfor nogen anden Legemsdel har faaet
dette sit epithdon omans. er vanskeligt at
indse. Mange kalde den i daglig Tale
„Sie-bensvands-, der ingon Mening har, og blot
er en fordærvet Udtale af dens rette Navn,
da det neppe, som det unegtelig kunde
synes. kan være hentet fra det store
Ordfor-rand hos den store Nation sydpaa.
Dens egentlige Sang, der ikke uma
for-vexles med den almindelige Lokketone, er
svag og ubetydelig, og foredrages med
synligt Besvær, 8kjønt med cn Iver, der var ct
bedre Resultat værdigt. Paa Grund af de
spidse Vinger er Flugten hurtig og sker
ofte med lynsnare Vendinger og dristige
Kast. Hernede udgjøre Bær deres eneste
Føde. og heraf tage dc daglig til sig cn
Portion, der omtrent svarer til den Vægt,
som deres eget Legeme repræsenterer. Som
Unger opfødes de ogsaa med Insccter, og
dette or ogsaa de Gamles Hovednæring om
Sommeren.
Man tager feil, om man anser disse og
de øvrige Vintergjæster blandt Fuglene, der
vise sig tillidsfulde ligeoverfor Menneskene
og ligegyldige ligeoverfor deres
Efterstræbelser, for dumme. Ilcrpaa have vi for
Si-densvandsernes Vedkommende det bedste
Bevis ved deres Adfærd under deres
Æglægning, som vi nys have nævnt. Men naar
de komme herned og pludselig befinde sig
under ganske nye Omgivelser, og de
overfyldte Træer med sine skinnende Frugter
stille de skjønneste Udsigter for deres
Appetit, glemme de alt omkring sig, og kunne
ikke andet end føle Vclvillic og Tillid
ligeoverfor Menneskene, som de kjendc san lidt
til fra sin Hjemstavn Men efterstræb dem
en Tid, og de lære snart at kjende sine
Fiender; de ville hurtigt uok blive sky og
mistroiske, hvad der ogsaa stedse indtræffer
under Slutningen af deres Ophold hernede.
Sjelden er Sidensvandseme tilstede paa
noget Sted aarlig i det samme Antal; visse
Aar kunne dc sværme om i Tusinder i en
Egn, men udeblive Anret efter paa samme
Sted ganske. Streng Kulde og dyb Sne,
tror man gjenie, begunstiger
Sidensvandser-nes Optræden; disse Omstændigheder synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
