Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
nf Fjeldene ud mod Havet slutte sig hertil.
Hvad angaar Sjøens Magt til at vælte
Stenblokke, som den har brudt løs, man man
erindre, at de almindelige Bergarter blive
næsten dobbelt saa lette i Vand som i Luft.
Den tvivler ikke om. at vi lier have med store
Kræfter at gjøre, som engang har staactpna
en aaben Kyst og scct de store Havsjøcr
vælte sig ind over Stranden, med Hast kaste
sig op og i en nedadrindende Kos mode den
følgende Bølge, medens Stcncucs Omtumlcn
utydelig høres gjennem Skumkavet. Hvad
man kan se ved en indelukket Sjø eller Fjord,
giver ingen Ide om det oprørte Havs Spil.
Nogle Træk af Naturens
Husholdning, hentede fra den saakaldte
Beskyttelseslighed.
Af Fontwestcr ll.iitb.
(Slutning fra foreg. No.)
Fjeldrypen forekommer ogsaa i de
egentlige Polnrlnndc. Grønland, Spitsbergen og det
nordligste Nordamerika, men i forskjellige,
fra den skandinaviske Form afvigende
Dragter, efter hvilke man har opstillet ligesaa
mange forskjellige Arter. Disse er man dog
nu temmelig almindelig enig om snarere at
anse som konstante Varieteter af cn og samme
Art end som virkelig oprindelig forskjellige
Arter, og Sundevall yttrer i sin “svenska
Foglarne" (Side 265), at den Formodning
vanskelig kan undertrykkes, at de ialfald
have havt en fælles Oprindelse. — I
Hovedsagen ere de nævnte „Arters“ eller
Varieteters Farvcforskjcllighcd fra den
skandinaviske Fjeldrype ikke anden eller storre, end
at den blot kan ansees som begrundet i en
ufuldstændig Farveskiftning, idet der under
Polarlandcnes korte Sommer ikke bliver Tid
til at gjennemgaa hele det ovenbeskrevne
Farveskifte, der karakteriserer vor Fjeldrype,
hvilket ogsaa der vilde være
uhensigtsmæssigt. Hine nordligste Former uf Fjeldrypen
naa under Sommerfældningen ikke længere
end til det Stadium, der omtrent svarer til
den ovenfor beskrevne Vaardragt og
Midt-sommerdragt hos vor Art. Derefter begynde
dc allerede at anlægge Vinterdragten, og
netop derved ere dc i Henseende til
Beskyttelseslighed stillede i det rette eller
hensigtsmæssigste Forhold til sine Omgivelser
i disse høinordiske Egne. Allerede dette
ene Kxempel indeholder en stærk Antydning
af, at denne Bevarclso af
Beskyttelsesligheden ved dens Modifikation efter dc
klimatiske og physiske Forholde bevirkes af disse
Forholdes egen Indflydelse paa Arteus
Om-forandring i den nævnte Retning.
Imidlertid kjender nærv. Forf. selv for
lidet til disse høinordiske Rypeformer til
nærmere at kunne imødegaa den Indvending,
som Forsvarerne af Arternes Uforanderlighed
eller deres Nyskabelse for hver enkelt Form
maaske kunne ville gjøre ved atpaastaa, at disse
i forskjellige Former uf Fjeldrypen virkeligere
ligesaa mange særskilte Arter. Vi skulle
derfor sc os om efter et andet Excmpcl,
der maaske vil beflndcs mere afgørende i den
heromhnndlede Henseende, nemlig Haren.
Den danske eller tyske Haro bliver, som
bekjeudt, ikke hvid om Vinteren. Dette
svarer selvfølgelig til disse Landes i det Hele
taget ringe, kortvarige og ustadige
Snemængde om Vinteren, under hvilken Haren
sammesteds i Almindelighed kun vilde være
daarlig tjent med cu hvid Klædning.
Mindre bekjeudt turde det derimod være, at
ogsaa denne Art Hare efter Prof. A. T.
Mid-dendorf (Cfr. Lilljeborgs »skandinaviske
Fauna", Side 421) ved den nordlige Grændse
for sin geografiske Udbredelse, eller i dc
Trakter, hvor den mna udholde et haardcrc
Klima ;i Rusland) antager en meget lys
Vinterdragt, hvori den hvide Farve strækker sig
langt op paa Legemets Sider og alt mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
