Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
og mere fortrænger ile øvre Legemsdeles
granbrune Farve.
Nærmest den herom handlede Art Hare
kommer den saakaldtc Moharc, hvis
For-skjel fra vor almindelige nordiske Hare
be-8tanr i, at den ikke bliver helt hvid om
Vinteren, men beholder tlen blaagraa Farve paa
Ityggcn, som hos vor almindelige Ilarc
(Fjeld-haren) danner Overgangen fra Sommer- til
Vinterdragten. — Jo længer man kommer
mod Nord eller jo høiere tilfjelds, og jo
koldere og snerigerc saaledes Klimatet er, desto
mere viger denne sidstnævnte Form for den
almindelige nordiske Hare, som hiiver helt
hvid om Vinteren; og i de egentlige
Polarlande bliver (efter Lilljcborg, I. c.) denne
hvide Dragt endnu mere rent hvid og mister
de enkelte sorte Stikelhaar, der hos vor Hare
tindes mellem de hvide Haar paa Hyggen.
— At Moharen og den almindelige nordiske
Hare ikke ere forskjellige Arter, er man
forlængst fuldkoinmeu paa det Hent* med; men
de udgjorc ikke engang konstante
Varieteter, da nærmere Undersøgelser have
godtgjort at der finder dc forskjelligste
Overgange Sted mellem dem.
At nu denne for Haren efter Klimatets
og Aarstidernes afvigende Beskaffenhed paa
de forskjellige Steder saa specielt afpassede
Beskyttelscslighed frembringes ved disse
Forskelligheders egen Indflydelse, tænker jeg,
at man efter det lier anførte vanskeligt skal
kunne bestride. Formentlig til Overflod, skal
jeg her endnu specielt eriudre om „Moharensu
Forekomst paa Jædcrcn (rimeligvis ogsaa paa
det dermed ensartede Lister), — den eneste
Egn af Norge, hvor den, saavidt bekjeudl,
findes. Jædcren er jo kun en liden Flæk
af Landet og med inere end hele dettes
Bredde adskilt fra dc nærmeste Egne, hvor
„Mohären" ellers forekommer, nemlig det
sydlige og en Deel af det mellemste
Sverige. Men det er tillige den eneste Egn af
Laudet, hvor det cr saagodtsom snebart om
Vinteren, idet Sneen sommesteds, for hver
Gang den kommer, i Regelen blot bliver
liggende nogle Dage eller ialfald blot en kort
Tid ad Gangen. At det er delte Forhold,
der — ad physisk Vci har bovirket, at
Haren sammesteds ikke erholder sin
fuldstændige Vinterdragt men forbliver paa et
Stadium af Farveskiftningen, der bedre
bevarer deres Beskyttelscslighed eller ialfald viser
en Stræben efter albevare dem, kan saale’des
vel ikke godt bctvivlcs: Vor Hares Forandring
til „Moliare" paa Jæderen er vel neppe
engang ældre end siden den Tid, da hele
Jæ-deren var bedækket med Skov, og da
rimeligvis ogsaa med Sne under hele den
egentlige Vinter.
Videre: Smaavæselcn eller den lille
Høskat (mustela nivalis) er, som bekjendt, i
Skandinavien hvid oin Vinteren ligesom dens
større Samslægtning, Hermelien. 1 Skanne,
Danmark samt Mellem- og Sydeuropa
undcr-gaar den derimod ikke i Almindelighed
nogen saadan Drogtforandriug (Lilljeborgs
Fauna, Side 507). I dc høiere Alpetrakter i
Schweitz bliver den dog om Vinteren stundom
graaugtig (1. c.). Dens Sommerdragt er
rødbrun. — Den skotske Rype (red grause)
adskiller sig fra vor Dalrype derved, at den
ikke bliver hvid om Vinteren og bar
brun-graa istedetfor hvide Vingfjær. Man er nu
almindelig enig om, at man ikke her har to
virkelig forskjellige Arter for sig, og Intet
ligger nærmere end at antage, at Grunden
til, at den skotske Rype ikke anlægger
nogen Vinterdragt, cr de milde og sneYattige
Vintre i dc skotske Lavlande (og det
nordlige England), der ikke medføre de physiske
Betingelser for Dannelsen af den hvide og
tætte Vinterdragt, som, efter hvad vi i det
Foregaaende have seet, bliver mere og mere
fremherskende, jo længer man kommer mod
Norden. Den skotske Rype vilde ogsaa i
Almindelighed være meget daarlig tjent med.
ligesom vor. at klædes i Hvidt om Vinteren paa
dc nøgne, træ- ja buskløsc Lyngmarker, som
der udgjøre deres almindelige Opholdssteder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
