- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 1ste aargang. 1877 /
89

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Soid allerede ovenfor autvdet, er den
omhandlede Beskyttelseslighed blot beregnet
paaen ni min do lig eller
gcncrcITilstrækkc-liglied. Dette svarer ogsaa til, at Naturen altid
opererer med store Masser og er alt Andet end
nøieregneude med de enkelte Individer.
Fortrinsvis har den pna denne Maade sørget for
sine Skabninger i Anledning af og under
Forplantningen. Som Excmplcr herpua skal jeg
blot erindre om de uansenlige brune og graa
Farver hos 11 minerne afSkovhønsene ogaf
alle do Andcarter, der lægge sine Æg pna
fri Mark (Graaandens brogetfarvede Hun
hugger dem i Gange, som den graver i Sandet)
ligesna den groabrunc Ungedragt bos Tiurens
og An r lian en s Unger, førend de ere bievne
store nok til at hjælpe sig uden saadan
Be-skyttclscslighcd.

For de Fuglearters Vedkommeude, hos
hvem Beskyttelsesligheden er gjennemført
efter dc forskjellige Anrstidcr og
Opholdssteder umier disse, saaledes soiu det
ovenfor blev vist at være Tilfældet med
Kyperne, kan den idet den bevirkes ved
Fjær-fælduing, selvfølgelig ikke i en Suarveudiug
rette sig efter alle mulige forekommende
Forholde og Omstændigheder, og navnlig ikke
efter Vejrforholdene, — vexlende og
uberegnelige, som disse ere. — Naar Dal rypen i
Slutningen af September og første Halvdel
af Oktober er flækket af Brunt og Hvidt
ogsaa paa Overkroppen, svigtes den i dette
Tidsrum uf sin almindelige Bcskyttclscslighcd
baade paa Barmark «endog i Vidiekjærrene,
som da ere bladløse og anbne) og paa Sneen.
Denne Rypeart cr imidlertid cn intelligent
Fugl, som forstaar at hjælpe sig paa anden
Maade, idet den nemlig da søger hen til og
stadig holder sig skjult i dc overalt tilfjælds
forekommende Ansamlinger af tætte
Ener-kjær. Kr Marken paa dens sædvanlige
Opholdssteder undtagelsesvis bar, efterat den
er iført fuld Vinterdragt, drager den høiere
tilfjclds, hvor der ligger Sne og opholder
sig der sammen med Fjcldrypcrne, men flyt-

ter strax nedover igjen, saasnurt ogsaa de
lavere Dele af Fjeldene blive snedækkede.

Ikke sna godt forstaar Fjeld rypen at
hjælpe sig under saadanne kritiske
Forholde. — Som andre saadanne Fugle, hvis
Opholdssteder ere af cn ensartet eller lidet
nf-vexlende Beskaffenhed, saa at de kun
modtage fan og ensartede Indtryk
(Dobbeltbekkasinen, Rapbøncn. Vagtelen, Agerrixcn,) er
Fjeldrypeu af et temmelig stupid Naturel.
Det er maaske derfor, at Naturen har
an-scct det nødvendigt at komme den sanmeget
kraftigere til Hjælp med en efter de
forskjellige Forholde paa dens nøgne
Opholdssteder saa strengt gjennomført
Beskyttelses-lighed som den ovenfor beskrevne, med
Hensyn til hvilken Fjeldrypen overgaar enhver af
vore øvrige Fuglearter. — Men nnar det saa
hænder, at denne Hjælp svigter den, idet
Fjeldene undtagelsesvis vedblive at være
bare, efterat Fjeldryperuc allerede paa «let
nærmeste ere bievne hvide og nu ere
synlige paa lang Afstand, lade de sig, istedetfor
at flyve sin Yci, hvortil de netop da skulde
have størst Opfordring, uden
Omstændigheder gaa i Hold og nedskyde, den ene efter
den anden, idet de kun flytte sig et lidet
Stykke afveien for hver Gang. De synes
ikke, ligesom Dalrypen, at forstaa, at de nu
behøve at te sig anderledes, end medens de
nyde Godt af Beskyttelsesligheden, da, det
synes endog, som om de ved at være
forladte af denne, crc hl er en rent forvitrede
og ikke vide, hvad de skulle gribe til.

1 denne Forbindelse mna det ogsaa være
mig tilladt at erindre om ct Excmpcl fra en
anden Dyrklasse, nemlig Fiskene. Naar den
almindelige Rødspette (Pleuroncctes platessa)
— og vel ogsaa de andre Flyndrcartcr —
ligger paa stenet eller anden mørk Grund,
yder den brungraa Farve paa dens
opad-vendende Side den en fortrinlig Beskyttelse
mod at opdages, — derimod ikke, naar den,
hvad den saa meget ynder, ligger paa lys
Sandbund. Her hjælper den sig derfoi paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1877/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free