Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ene or Nødden næsten rund (som Middeltal
efter flere Manlinger 17 .Millimeter lnug, 15
bred og 14 tvk), og Hamsen er gjerne ikke
lrcngre end Nødden; hos den anden er
Nødden temmelig lang (som Middeltal efter Hero
Maalinger 22 Millimeter lang. 13 bred og 12
tyk) og Hanisen noget læugro end Nødden:
men hverken Nodden eller Hamsen er saa
lang som hos den saa kaldte Lambertsnød.
Nogen anden Forskjel har jeg ikke kunnet
linde; men disse Egenskaber synes at være
uforanderlige: jeg har nemlig i den botaniske
Have saact begge Slags Nødder og i tre
paa hverandre følgende J.ed fnnet
Buske, som have baaret netop de samme
Frugtformer. Begge forekomme om
hverandre; men den runde Nød cr dog den
almindeligste. Alstadhaug i Nordland (05° 5-F) cr
det nordligste Sted, hvorfra jeg har faact de
lange Nødder. Da don lange Nød, som
ovenfor sagt,, findes dybt nede i Torvmyrene, er
dette et. Bevis for, at denne Form ligesaa
sikkert er vildtvoxcnde her i Landet som den
rumle. Undertiden finder man ogsaa her
Nødder, der med Hensyn til de ydre
Egenskaber synes at staa midt imellem de her
nævnte Former; det er ikke usandsynligt, at
disse erc fremkomue ved Krydsning, det vil
sige saaledus, ut Blomsterstøvet af den ene
Form er overført paa Hunblomsten af den
audeu.
Den Mængde Varieteter af Hasselnødder,
som nu dyrkes i Europa, skulle efter Kogles
Mening nedstamme fra to eller tre, som man
tror, virkelige Arter, nemlig den almindelige
Hasselnød, som ovenfor er omtalt, samt den
saakaldte Lambertsnød (Corylustubulosa,
Willrf.) og den spanske Nød (Corylus
hi-spanica, C. Koch), medens Andre tro. at
samtlige Afarter, ved at. dyrkes gjennom lange
Tidsrum, efterhaanden ere fremkomne af den
almindelige Hassel. Da man ikke kjender
de forskjellige Afarters Herkomst, er det
neppe muligt at faa dette afgjort med
Sikkerhed. Saa meget er ialtfald vist, at man
hist og her finder dyrket to-tre andre
virkelige Arter, nemlig Corylus arner i c an a,
Walt. og C or. rostrata, Alt., begge fra
Nordamerika, samt C or. Column. L.} som
borer hjemme i Tyrkiet og do tilgrændsendc
Dele nf det sydøstlige Europa. Men ingen
nf disse har nogen praktisk Betydning for
Frugtens Skyld. Allo have smna Nødder
og den tyrkiske, hvoraf der findes nogle
Kxcmplnrcr i den botaniske Have ved
Christiania. vil sandsynligvis ikke engang give
moden Frugt i Norge. I Amerika dyrker
man inlmindclighed heller ikke de to der
hjemmehørende Arter, men alene dc bedre
Varieteter af de europæiske.
I de pomologiskeHaamlbøgcr deles gjerne
dc dyrkede Hasselsorter i tre Afdelinger,
Zellei nødder, Lambcrtsuødd er og de
almindelige Hasselnødder.. Af disse
har man forskjellige Slugs, hvoraf her skulle
nævnes de bedste, tilligemed de mig bekjendte
ensbetydende Navne, for at man ikke, ved
at forskrive Træer fra forskjellige Lande,
skal faa den samme Sort under et andet
Navn.
Z ellernød den nedstammer rimeligvis
fra Lambertsnøddcn, som i Middelalderen af
Munkene blev bragt fra Italien til de ligne
af Tyskland, som kaldtes Franken, der alt
i ældre Tider var vel kjendt for sin Frugtavl,
og navnlig til det nu nedlagte Kloster Zell
i Nærheden af VVttrzburg, hvorfra den
saakaldte Zcllernød er blevet udbredt. Den
omtales allerede af den bekjendte Nttrnberger
Læge og Botaniker Camerarius, som
levede i den anden Halvdel af det 16de
Aårhundrede. La m b er tsnødden blev i
Førstningen skrevet „Jjangbartsnuss*, d. o. den
langskjeggede Nod, paa rfrurnl af den lange
Hams, der gaar frem i en Spids foran
Nødden og har nogen Lighed med det Slags
Buk-keskjeg. som man af Portræter kan se var i
Mode paa Trettiaarskrigens Tid og som
enkelte Folk endnu behage sig i at hære til
Skue. Det er denne Sort, som i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
