Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
kaldes Filbert, et Navn, oiu livis
Oprindelse der er forskjellige Meninger1), idet Nogle
tro, at det er dannet efter en engelsk Konge
Philibert, Andre, nt det er en Forkvakling
af det græske Ord Fyllon et Blad og det
engelske btard, Skjeg. og endelig, hvilket
synes rimeligst, nt det skal være Fill-beard,
<1. c. fuld-skjegget, med Hensyn til Ilnmsens
Længde. Denne Sort omtales ogsaa i den
anden Halvdel af det 16de Aarhundrcde af
den navnkundige Schweizer Conrad Gesner.
1. Den spanske Nød eller
Barcelona N odden, Grent Cob, Large Cob,
Spa-nish Cob. Barcelona nut, Downton large, Large
Bond nut, Toker, Sir John Aubrcy’s, —
Noi-setier d’Kspaguc. Aveline grosse longue
d’Es-pagne, Saint Grisier, — Barceloner Nuss,
Grosse spanische eckige Nuss. Grosse runde
bunte Zellernuss.
2. OunslebcnjBT Zellernød. F.n
Prest Henne, i Landsbyen Gunsleben i
Nærheden af Magdeburg, som i sin Tid var en
bekjendt Pomolog, har 1757 fnact denne Sort
ved Udsæd af den almindelige Zellernød.
3. Ivj e in penod den fra Ilalle. Die
halleselie Hiesennuss, — Noisette géant de
la Ilalle. Stiftamtmand Butt ner i Malle
har 1793 fiset denne Sort ved Udsæd af
Gunslebener Zcllcmødden, og ved senere at
udsaa Kjemponiidden fra Ilallc, bar
Justitsamtmand Bure hardt i Byen Landsbcrg n.
d. \V. (i Nærheden af Frankfurt a. d. O.)
faaet
4. Mi ii nus store Zellernød, der er
meget foldrig. Nødderne, som cre indtil en
Tomine lange, have et forholdsvis tyndt Skal.
5. Bolwilier Nødden, Merveille de
Bollwiller. fra Landsbyen Bolhviller i Kisas.
G. Cos f ord N odden, Cosford Cob,
Miss Youug’s nut, Thin shellcd nut, —
Noisette de Cosford. Skal oprindelig være fra
SuiTolk, hvor den er fremkommet 1841, som
•) 11. C. A. Prior. Oo tho popalar namc» of llriti»U
Plint«. 1863. Poff. 80.
man tror ved en Krydsning mellom
Barcelona- og Lambertsnodden.
7. I)en italienske Nød, der manske
er den mest tyndskallede af alle hidtil kjendte
Hasselnødder, forekommer undertiden som
Handelsvare i Christiania, under Navn af
sicilianske Nødder.
8. Rød Lambcrtsnød, Red Filbert,
Ked-skinned Filbert, — Noisette rouge,
Aveline rouge, — Kotlie Lnmbertsnuss.
0. Hvid Lam her tsnød, White
Filbert, Common Filbert, Wrotham Park, —
Noisette blanche, Aveline blanche, — Wcissc
Lambcrtsnuss.
10. Kruset La m her tsnød. Friz/.led
Filbert. Cape nut, — Noisette fristfe, —
Ge-kråuselte Lnmbertsnuss.
Af den vilde og dyrkede Hassel har man
liere Afarter, der gjerne plantes som
Prydbuske, dels for Bladenes eiendommelige Form
og Farve, dels paa Grund af Kronens Form.
Som de smukkeste kunne her nævnes
Cory-lusAvellann quercifolia og laciniata.
Hos den første have Bladene nogen Lighed
med Egens og hos den anden erc de stærkt
indskname. Begge disse Former trives
meget godt ved Christiania og rimeligvis
overalt, hvor Hasselen findes. Den bedst kjendte
Afart er maaske den saakaldtc Bl od li
assel (Corylus tubulosa atropurpurea), med
mørk brunrøde Blade; men denne Farve
holder sig dog gjerne ikke ren mero end omtrent
den første Halvdel af Sommeren. Denne
Form trives godt ved Christiania og langs
Vestkysten, idetmindste til Tbrondhjcni (03°
26’)- Det er ikke kjemlt, nanr eller hvor de
her nævnte Fonner først ere fundne. Den
mest udmærkede blandt, alle Varieteter at
Hasselen er dog den, som har hængende
Krone (Corylus Avcllana pendula). Først
i den sidste Tid cr denne bleven kjendt, og
den var første Gang offentlig fremvist ved den
internationale Industriildstilling i Paris 1867.
Modertræet til denne Varietet er for nogle’
Aar siden fundet af en Handelsgartner Ni es-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
