Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
sin« i en Skog ved Byen Zelulenick i
Nar-heden af Potsdam.1) Denne Fonn, som er
en af dc vakreste blandt de hidtil kjeudtc
Træer med hængende Krone, passer meget
godt til Plantning paa Græsvolden i en Have
og paa en Kirkegaard. Ved Christiania
trives den meget godt og vil rimeligvis holde
sig overalt, hvor man har den almindelige
Hassel. De bedre Sorter, der dyrkes for
Noddernes Skyld, ville rimeligvis ikke kunne
holde sig saa langt mod Nord som den
almindelige Hassel. Det nordligste mig
bekendte Sted, livor enkelte Sorter, hvis Navne
jeg dog ikke kjender, give moden Frugt, er
Christianssnnd (<53* 7’) Derimod ved jeg
med Vished, at Darcelonauodden samt deu
rode og hvide Lambertsnød aarvist give
moden Frugt i Sogndal ved den nordlige Bred
nf Sognefjord (4>l° 17’).
Af de ovenfor nævnte Sorter dyrkes
Bar-celonanøddeu fornemlig i Spanien, hvorfra
den udfores i stor Mængde. I Kugland, livor
Barcelomuiodden blev indfort 1665 af den
bekjendte Prest og Naturkyndige John H av,
dyrkes ogsaa denne Sort meget almindeligt,
men dog ikke saa hyppigt som i Spanien.
1 Italien bruger man ister den lange,
italiensko Nød smut den røde og hvide
Lamberts-nød. Men de to sidstnævnte Sorter findes
neppe nogetsteds i den Mængde som i
Bogland. Dc bedre Sorter Hasselnødder crc der
en meget yndet Frugt og de dyrkes derfor
ugsua over hede Storbritauicn, men noppe
paa noget Sted saa almindeligt som i
Kent-sliire, navnlig i Omegnen af Byen Maidstone.
Den største Have i England og rimeligvis i
hele Europa, hvor der udelukkende dyrkes
forslgelligc Sorter af de bedste II assel nødder,
omfatter 14 engelske Acres eller omtrent 57
Maal Jord (a 10,000 Q Fod). Denne Have,
der ligger i Nærheden af Byen Reading i
’) Frofmor I)r. Karl Kocli. Wocheiuchrift dc«
Verein* /ur Ilcföidrruog dc« G«rtcnbauc« in den
kdnigl. Preuiiiielien Staatcn. 1867. Xo. 48.
Grevskabet Berks, ved Udløbet af Floden
Kennet i Themsen, eies af Ri c hard W e b b.1)
Det gjennemsnitlige aarlige Udbytte af
Hasselnødder fra Kentshire sættes til en Værdi
al 11,000 Lstrl., (omtr. 50,000 Spdlr.) og for
Aaret 1850 opgives det,’) at der paa Londons
Torve blev solgt ikke mindre end 45«» I ons
eller med et rundt Tal 1100,000 Pund
Hasselnødder.
For at trives vel, forlanger Hasselnødden
en nogenlunde dyb Muldjnrd. som helst bør
være mere tor end vand. Dersom Jorden er
i god Kraft og tillige, fugtig, voxer Busken
for meget ud i Træ og giver lidet Frugt.
Rødderne gaa gjeroe niere i Dybden end til
Siderne og have en eiendommelig Evne til
at bore sig ned i Revner eller mellem store
Stene. Nanr Hasselen voxer i Mængde paa
saadaunc Steder, hvor Løvet ikke fjernes om
Høsten, hjelper dette, eftersom «let rnadner,
ikke lidet til at forbedre Jordbunden.
Hasselen horer til de Væxtcr, som ikke trives i
Skygge: den man derfor plantes paa sandnnne
Steder, helst Skraaningcr, som vende mod
Sydost, Syd eller Sydvest, hvor den ikke er
overskygget af andre Træer. Den formeres
af Nødder, ved Rodskud, Aflægning
(Ncdhngning) og Forædling.
Snar Nødderne skulle hostes, hør de
ikke plukkes men rystes af Træet, da de, som
under Rystningen blive siddende i Hamsene,
endnu ikke ere fuldmodne. Nødderne lægges
i et tyndt Lag paa et Gulv, for at blive tørre,
og dersom «lisse, af Mangel paa Plads, man
lægges i et nogle Tommer tykt I-ag. bør «le
daglig omskuffes, for at de ikke skulle faa
hvad man gjerne kalder en muggen Smag.
Dersom de ikke strax sælges, maa de
opbevares paa et tørt og kjøligt Sted.
Naar Nodderne ere iudhøstede, maa man
til Udsæd se til at tinde de største, som
tillige have en regelmæssig Form. Disse læg-
*) The Gårdener’« Chroniclo 1872 Pag. 1487.
*) George Dodd. The Food of London. I<ondon
1856. Pog. 388.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
