Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ges strax, omtrent to Tommer dybt, i 5—C
Kader paa en to Alen bred Seng. saaledes
at der bliver 5—-G Tommer mellem hver Nod
i Raden. Nnar den overste Jordskorpe er
frosset lidt. dækkes Sengen med Lov til en Høide
af omtrent en Fod. De Heste eller ialtfald
en stor Del af Nødderne ville da spire om
Vnnren og Resten «len følgende Vaar.
Hasselnødden beholder ikke Groevnen længre
end den første Vinter. Naar den spirer,
kommer den ikke. ligesom de fleste andre Træer,
frem af .lorden med to tykke Frøblade. Disse
blive derimod, ligesom hos Egen, Valnødden,
Hestekastanien og nogle andre Træer, under
Jorden, og de første Blade, som vise sig,
have megen Lighed med de almindelige
Has-sclblnde.
De unge Planter lader man blive
staa-ende i Frøsengen i 1—2 Aar. Naar de om
Ynaren skulle sættes i Træskolen, bør man
helst, for lleskjæringens Skyld, bestemme sig
til, om man vil have Træerne i Form nf
mangestammede Buske eller cnstnmmedc
Smaatræcr. Efter ct Par Aars Forlob crc
Buskene gjerne san store, at «le kunne flyttes
til det Sted, hvor de skulle blive staaende.
Saaledes ere Forholdene i Omegnen af
Christiania; men paa Vestkysten, hvor
Tvævtex-ten er langt stærkere, behøver man gjeme
ikke at vente saa længe. N ed denne
endelige Flytning kan man ogsau forandre en
mangestaunnet Busk til en enstauunet; men
det er bedre om Grundlaget hertil alt er
gjort ved den første Omplantning, saaledes
ut man allerede da har fjernet alle Rod- og
Sideskud saavelsom de underste Øine. I
England bruger man gjerne at plante
Hasselen saaledes. at der bliver 10—12 Fod
mellem hver Rusk i Raden og ligesaa langt
mellem Raderne, og mellem Buskene i Raderne
sætter man gjerne en eller to Stikkelsbær
eller Ribs, der senere kunne fjernes, dersom
«lette skulde vise sig at være nødvendigt.
Naar Hasselen behandles paa den her opgivne
Maade, vil «len her gjerne begynde at bære
Nødder i det 5te—7de Anr. 1 Tyskland sker
dette sjelden før det 10de Aar.1)
Det cr en bekjendt Sag. at baade Hassel
og andre Buske, f. Ex. Ribs, Stikkelsbær,
Solbær o. s. v„ som Erfaring har vist helst
bør dyrkes saaledes, at de blive enstanunede,
have stor Tilbøjelighed til at danne nySkud,
der ialmindelighed gaa ud fra den saa kaldte
Rodhals, «1. v. s. det. Sted, hvor Koden og
Stammen ligesom mødes, eller hvorfra Ro«len
gaar ned og Stammen op. Det er vel noppe
muligt fuldkommen at hindre disse Skud fra
at komme frem: men i en væsentlig Grad
kan det «log forebygges ved Plantningen.
Det er en meget almindelig Fcil, at baade
Træer og Buske plantes for dybt ned i
Jorden; men det afstedkommer sjelden nogen
Ulempe om et Træ ved den endelige
Plantning kommer til at staa noget huicrc end
det for har staact. Hertil kommer ogsan,
hvad Erfaring har lært, at Hassel oglignciulc
Buske ikke let skyde ud fra Rodhalsen, naar
denne ved Plantningen bliver over Jorden.
Hasselen inaa derfor aldrig plantes dybere,
men altid noget liniere end Mærket paa
Rodhalsen viser, at den før liar staaet.
Foruden de to ovenfor nævnte norske
Sorter har j«:g her havt Lejlighed til af
Nmider at formere fire af de ædlere Sorter,
nemlig Barcelonanødden, Kjempenødden fra Malle,
Gunslebener Zcllcrnødden og den røde
Lain-bertsnød. Af de saaledes vundne Erfaringer
har jeg faact det Resultat, at man, naar de
til Udsæd brugte Nødder sorteres med Omhu,
neppe vil faa en Femtedel, som ere udartede
eller af en ringere Sort end Moilertræet. Af
mine Forsøg har jeg forøvrigt, troet, at kunne
trække den Slutning, at man, naar Hasselen
fra forst af beskjæres saaledes. at den bliver
enstammet. senere har meget lettere for at
give Kronen «len Fonn. som man ønsker, for
at faa Træet til at hære «len størst mulige
’) Theodor Hurtig. VolUiundige Xaburgcacliiclite
der fontlichen Culturpflanzcn Deutslondi. Ilcrlin
1810. Pag. 810.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
