Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Gl
og Nat. - Dot cr begribeligt, at godt Veir
og maaneklare Nætter begunstige Trækket,
medens Uvcir ogTaagc forsinker det, ja
endog for en Tid kan stanse det.
En Foreteelse i Fuglenes Vandreliv kan
vi her ikke lade uomtalt, den
Ejendommelighed nemlig, at bos visse Arter trækker
de forskjellige Kjon paa forskjellig Tid:
men vi maa desværre samtidig tilstaa, at
der fortiden ikke foreligger nogen fuldt
tilfredsstillende Forklaring af denne
Mærkelighed. Dog bor nævnes den Anvendelse,
Danvin (i „The descent of man“) gjør af
denne Kjendsgjerning, der synes ham at
være en „særegen Anordning til at
fremkalde Kamp mellem mange Hanner* om
hver Hun. Han tinder, at Aarsagen til
Forskjellen i Hannernes og Hunnernes
Ankomsttid er tilstrækkelig klar, idet de Hanner,
som kommer forst, vil være de ivrigste og
dygtigste til at formere Arten, og at disse
Egenskaber i fortrinlig tirad er tilhoielig til
at nedarves paa Afkommet.
Sydens milde Himmel har vi allerede
for sagt er de Bortdragnes Maal; under
en venlig Sols Stranlcr tilbringer de
Vinteren i Sydeuropa og Nordafrika. Det er
især Landene omkring det deilige Middelhav,
der i den koldere Aurstid vrimler af
bevingede, nordiske Gjæster. Men Livet hernede
er meget forskelligt fra det lykkelige
Familjeliv i Norden. De talløse Skarer foler
sig ikke hjemme i de altid grønne Træcis
Egne; ingen af dem synger, ingen hygger
Kede.
Grundigere end nogen anden Forsker
har Alfred Brem med stor Kjærlighed
studeret vore Trækfugles Liv i Syden, og mere
fængslende end nogen Anden har han
fremsat sine Iagttagelser i populære Skildringer.
Vi skal derfor overlade ham Ordet:
„Den behændige Taarnsvale seiler
omkring den slanke Minaret og oin den ensomt
staaende Palme — tilsyneladende ialfald —
med samme Ligegyldighed som omkring
Domkirkens Taarn i dens Hjem; Ornen cr
lige saa fortrolig med Palmeskoven som med
Nordens Fureskov: Guldpirolen skjuler sig
mellem de tornede Grene paa den
mellemafrikanske Urskovs Mimose lige saa flinkt
som i de tyske Eges Lovværk; Vildanden
styrer lige saa mageligt bortover den hellige
Nilstroms Holger som over Soernes
speil-blanke Flade i dens Hjemland.
Allesammen tinder sig snart tilrette paa de dem
fremmede Steder, forstaar at rinde sin
Næring og begiver sig om Natten til bestemte
Sovepladse, som om de havde indehavl dem
aarevis. Og alligevel ved de, at de er i
Landflygtighed, og viser ogsaa tydeligt, at
Livet uieulands ikke behager dem. De
ønsker sig tilbage til Hjemmet.*
Efter at have skildret Nordægyptcus
Sumper og Indsøer, fortsætter han:
„Uagtet disse Soer ogsaa om Sommeren
belives af særdoles mange Fugle, staar
Antallet slet ikke i noget Forhold til de om
Vinteren her boende Gjæster. Paa et Skjøn
at angive deres Mængde anser jeg for
umuligt. Det. ser ud, som om alle Jordens Fugle
havde sat hverandre Stævne.
Naturforskeren og Jægeren, som knu tilbringe nogle
Muaueder her, falder i Forbauselse og er
ikke i Stand til at begribe, at
Hundredetu-sinder og atter Hundredetiisinder kan paa
eu enkelt af disse Indsoer findo Udkomme,
da de efter den laveste Beregning man
tiltrænge daglig mere end 00,000 Pund alene
af Fisk.*
„Store Skarer af Pelikaner afsoger,
fiskende i Fællesskab, store Strækninger
af Soen. Den, der har scct det
forbausende Antal, hvori saadanne Flokke
optræder, og kjender de enkelte Medlemmers
overordentlige Graadighed, vil ikke finde
mit ovenfor angivne Skjon over disse
Fugles daglige Fiskeforbrug overdrevet. Intet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
