Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1C5
steds i Nordostafrika bar jegseet san mange
Pelikaner paa en Gang som paa
Mensalck-søen. Omendskjønt det ikke er nogen
Sjel-dcnhed, medens Niloversvømmelsen staar paa,
at se en Flok paa Tusen eller Tolvhundrede
af disso Fugle paa de under Vand satte,
vide Lnndstrækninger, saa overtræder dog
Mensalek’s Skarer disse Klokke i høi Grad
hvad Antal angaar. Her bedækker de Søens
Speil over hele Kvartmil og ligner i det
Fjerne store, hvide Vandliljer.*
Dog er det ikke alene Ægyptens Søer,
der tjener dem til Vinteropholdssted: ogsaa
Sydeuropas og Nordnfrikcs Bjerge og Skove
huser mangfoldige Gjæster, ja selv det indre
Afrikas Urskove og Stepper er opfyldt nf dem.
„Snnlcdes vedvarer de forskjellige
Fugles Samliv næsten den hele Vinter jgjennem,
indtil den varme Vanrsol forjager nogle og
fører andre tilbage fra Syden. Allerede mod
Slutningen nf Februar Hokkcr Skarvene sig
sammen til Reiseselskaber. Man ser om
Aftenen uhyre Sværme af dem flyve til sine
Sovcpladse, men deres Antal biir Dag
for Dng mindre. Pelikanen cr rustet til
Afreise, Flamingoens Rækker tyndes daglig
mere og mere. Ilver Nat hører man den
pibende Lyd nf de hjemvendende Ænders
Flugt. Netop i samme Forhold, som
Sumpene udtørres, forsvinder «leres Beboere.
Mod Midten at Marts kommer Vandrerne hjem
fra Syden; i Hvedeageren slaar Vaktelen,
over Aksene, som holder paa at modues,
vugger Hussvalen sig, hvert Krat er belivet af
Sangere. I Begyndelsen af April forsvinder
de sidste nordiske Gjæster fra
Vinteropholdsstedet.’’
„Med Utaalinodighed synes de at vente
paa Tiden til Hjemfarten. De biir muntre
og glade, naar denne nærmer sig; et nyt
Liv synes at besjæle dem; deres gamle
Toner vaagner atter — de synger. Er det
Elskovsfølelser, som saa mægtigt griber dem ?
Er det Glæden over snart at kunne vende
hjem, den bittre Hjemvés søde Hnnh, der
(gennemstrømmer dem? Deres Livslyst ytrer
sig paa umiskjendelig Maade. Allerede i
.Januar hørte jeg Maaltrost og Stær ved ’I oledo
synge deres „hjemlige Toner**; i Ægypten
saa jeg denne sidste sidde paa Bøflernes
Rygge i Februarsolen, saa den speile sin
pur-purglindsende Dragt, og hørte «len i en
klangrig Melodi fortælle om Vaaren i Norden. Jo
nærmere Tiden for Hjemreisen rykker, desto
sangrigere biir Syden.8
Man vilde danne sig et falskt Begreb,
ora man antog, at alle Trækfugles
Sommer-og Vinteropholdssteder laa skilte fra
hverandre som bestemt bogrændsedc Strøg eller
Bælter, og at der altid fandtes
Landstrækninger mellem dem, hvor dc pangjældendc
Kuple ikke forekom. Sandan forholder det
sig vistnok med en Del Kugle, men ikke
paa langt nær med alle, ja ikke engang
med dc fleste. Undersøger vi dc
virkelige Korhold, vil vi for visse Fugles
Vedkommende finde, at vi et Steds mellem
Yderpunkterne af deres Udbredelse træffer
den pangjældendc Art bande Sommer og
Vinter, hvor Arten altsau er Standfugl og
ikke Trækfugl. Nordenfor forekommer den
kun om Sommeren, søndenfor kun om Vinteren.
Hermed er dog intet sagt om
Individerne, der jo godt kan flytte hort og
erstattes af andre, hvorved Arten lige fuldt
hiir stationær paa Stedet. Spørgsmanlet
er altsau, øm i Melleuitrakteu, hvor Arten
forekommer hamle Sommer og Vinter, «le
samme Individer, som har hækket der, ogsaa
overvintrer der, eller om de mod Vinterens
Komme draper sydover, medens deres Plads
optages af nordenfra kommende. Man kan
nemlig tænke sig Trækket foregaa paa to
Maader, som man vil se af hosstaaende
Afrids, laant af Nilssons Skand. Fauna. Kogl.
I. p. XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
