Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Glødende Jerndamp giver et stort Antal
farvede Linier i Spektroskopet; Ångstrøm har
med stor Nøiagtighed maalt Beliggenheden
— Bølgelængden — af 450 Stykker, og for
hver eneste en har han fundet en tilsvarende
mørk Linie i Solspektret. Herved stiger
naturligvis Sandsynligheden i høi Grad.
Allerede tidligere havde Kirchhoff udført en
lignende Maaling for 60 af de mest
fremtrædende Jernlinier; han anstillede i den
Anledning en Beregning, hvorved han fandt
Sandsynligheden for, at disse Coincidentser kunde
skyldes Tilfældet, udtrykt ved et vist Tal,
som her ikke skal gjeugives, da det ikke
gjør Sagen klarere; men det tør nok siges,
at Sandsynligheden for, at der findes
Jerndamp i Solens Atmosfære, er af samme Art
som Sandsynligheden for, at Solen vil staa
op imorgen.
Det har med Rette vakt Forundring, at
der blandt de mange Fraunhoferske Linier
ikke er nogen, som tyder paa Tilstedeværelsen
af et Par Stoffe, der findes i stor Mængde
paa Jorden, nemlig Hovedbestanddelene af
vor Atmosfære, Surstof og Kvælstof, og at
man overhovedet ved Hjelp af de mørke
Linier ikke har fundet andre Gasarter i
Solens Atmosfære end Vandstof •— ogsaa et
meget udbredt Legeme paa Jorden, daVand
som bekjendt er sammensat af de to Gaser
Surstof og Vandstof. Denue sidste Gas
spiller, som vi senere skulle se, en meget
fremragende (eller rettere sagt, for os
iøinefal-dende) Rolle saavel paa Solen som paa mange
andre Himmellegemer. Dette finder maaske
sin Forklaring i flere allerede længe bekjendte
mærkelige Egenskaber ved dette Stof.
Uagtet Vamlstofgasen er den letteste af alle os
bekjendte Gasarter, og skjønt man først
i den allersidste Tid har formaaet at
sammenpresse den til flydende eller fast
Tilstand, indtager den dog i Henseende til sine
chemiske Forbindelser en Stilling, der er
ganske forskjellig fra de øvrige Gasarters,
og som tyder paa, at den maa sættes i
Klasse med Metallerne. Med Tanken paa
dette bliver det mindre paafaldende.
atVand-stofgasen ogsaa ligeoverfor Lyset indtager
en fra de øvrige Gaser noget forskjellig
Stilling. Deraf, at Surstoffets eller
Kvælstof-fets Linier ikke findes blandt de mørke
Linier i Solspektret, kan man nemlig
ingenlunde slutte, at disse Stoffe ikke findes i
Solens Atmosfære; thi Absorptionsliniernes
Fremkomst er ikke alene betinget af
Stoffets Tilstedeværelse, men ogsaa af Lys- og
Varmeforholdene, og Gasliniernes
„Omven-ding“ ved Absorption foregaar ikke lige let
for alle Stoffe. I Forbindelse hermed
fortjener det at nævnes, at en Amerikaner Draper
nylig har offentliggjort en Beretniug, ifølge
hvilken han havde lagt Mærke til, at der i
Solspektret hist og her viser sig Linier, som
udmærke sig ved større Lysstyrke’ end de
nærmeste Omgivelser, og at disse have
samme Beliggenhed som Surstofliuierue; disse
ere temmelig talrige, især i Spektrets violette
Ende. I Almindelighed er det ikke let at
afgjøre, om en saadan angivelig lys Linie j
Solspektret virkelig har en større Lysstyrke
end Omgivelserne, eller om den blot viser
sig saa ved Modsætningen til nærliggende
mørke Linier, som ofte forekomme tæt
sammen; men Draper havde brugt sit
Spektroskop paa en fra den almindelige noget
forskjellig Maade, og det var især ved at tage
Fotografien til Hjælp, at han kom til
ovennævnte Resultat.
Blandt de mørke Linier i Solspektret
er der nogle, for hvilke man ikke kjender
tilsvarende lyse Linier i Spektret af noget
jordisk Stof. Hvorvidt de have sin
Oprindelse fra Stoffe, som findes paa Solen, men
ere os ubekjendte, eller de ere fremkomne
paa andre Maader, er ikke let at afgjøre.
Erfaring viser nemlig, at naar Spektret af en
glødende Damp eller Gas bestaar af flere
Linier, saa ere disse næsten aldrig lige
tydelige for Øiet, og om Spektret af en eller
anden Grund bliver svagere, saa forsvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
