Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
og altsaa taber mindre i Styrke paa hver II
enkelt Linie. Paa denne Maade kan man se
de lyse Linier paa det svage Solspektrum
som Undergrund.
Efterat man saaledes havde lært at finde
Protuberantserne naarsomhelst, naar blot j
Solen er synlig, fandt man ogsaa snart, hvilke
Stoffe de indeholde. Det viste sig, at Antallet
af Linier ikke altid er det samme, af Grunde,
som vi snart skulle se; men der er altid I
mindst 3, hvis Beliggenhed i Forhold til
Fraunhofers Linier sees af Fig. 4, der kan |i
a c d f h
tænkes som en Afbildning af det Spektrum,
man faar, naar Spektroskopets Spalte stilles I
tvers paa Solranden, saaledes at den ene
Halvdel af samme modtager Lys fra Solen
selv, den anden fra Protuberantsen. To af
Linierne, nemlig en rød, som falder i
Forlængelsen af Fraunhofers C, og en blaa i
Forlængelsen af F, tilhøre Vandstofgasens
Spektrum; den tredie, som er gul, falder j
Nærheden af, men ikke sammen med
Na-triuralinien D. Foruden disse tre sees under- |j
tiden flere, nemlig to andre Yandstoflinier*)
og nogle Magnesiumlinier, stundom ogsaa ||
nogle faa Jernlinier; en enkelt Gang har jj
man seet Hundreder af lyse Linier, hvoraf [
formodentlig en stor Del skrev sig fra glø- jj
dende Jerndampe.
Spektroskopet kan ikke alene give Op- j!
lysning om Protuberantsernes chemiske
Beskaffenhed, men ogsaa om deres Form og 1
Størrelse. Da Spalten i Regelen maa være
meget smal, for at ikke det underliggende
Luftspektrum skal blive for stærkt, saa maa
*) Vandstoffets Spektrum bestaar af 4 Linier, nemlig
foruden de to, der have samme Beliggenhed s’om C
og F, endnu en tredie i Nærheden af G og en fjerde
meget svag nær H. Ogsaa de to sidste have sine L
tilsvarende Fraunhoferlinier.
man for det meste nøie sig med at lade
Spalten efterhaanden overskjære
Protuberantsen paa forskjellige Steder, saaledes som
antydet paa Fig. 5, hvorved Liniernes Høide
Fig. 5.
i Spektret afhænger af Længden af
vedkommende Snit i Protuberantsen. Men hvis
Spektroskopet er meget kraftigt, d. e. har
stærk Farvespredning, og Protuberantsen ikke
er for stor, kan man ogsaa undertiden udvide
Spalten saa meget, at hele
Protuberantsbil-ledet faar Plads i den, hvorved man
istedet-for de tre farvede Linier faar tre farvede
Billeder af Protuberantsen, et rødt, et gult
og et blaat, saaledes som antydet ved Fig. 6.
Fig. 6.
y k
Paa denne Maade har man fundet, at
Protuberantserne kunne have en
Mangfoldighed af Former. Den medfølgende Planche
viser en Del saadanne med den Farve, som
de have i den røde Del af Spektret (ved
Fraunhofers C). Den ene Afdeling er
aftegnet af Ugiveren efter et tydsk Værk, den
anden er efter Originaltegninger af Professor
Fearnley i Christiania, som velvillig har
meddelt Udg. nogle Kopier til Afbenyttelse. Man
vil her kunne finde flere charakteristiske
Former, saavidt som de lade sig gj en give i
Træsnit; snart har man Indtrykket af en
snoet Søile, snart af et bristende Hvælv
eller en Blære, snart af vældige Ba’al;
stundom mindes man om et indviklet
Traadnet. Meget ofte give Protuberantserne,
især de større, Indtrykket af at staa i
Forbindelse med umaadelige Udbrud fra Solens Indre,
og dette bestyrkes ikke alene af deres Form,
men ogsaa af de hurtige Forandringer; man kan
stundom se, at de i Løbet af nogle Minuter faa
et ganske forandret Udseende. De Masser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
