Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
her ere i Bevægelse, og de Hastigheder,
hvormed Bevægelsen undertiden foregaar,
maa være ganske enorme. Man har nemlig
seet Protuberantser, hvis Høide over Solens
Overflade har været lige til 2 eller 3
Bueminutter, stundom endog mere. Lad os et
Øieblik se Betydningen af disse Tal. Det
vil være mange Læsere bekjendt, at Solens
Parallaxe er omtr. 9", det vil sige, at Jordens
hele Diameter, seet i Solens Afstand, viser
sig under en Vinkel paa 18". Da nu 3’ er
ti Gange saa meget som 18", saa maatte
man altsaa stable ti Jordkloder ovenpaa
hverandre paa Solens Overflade for at række
til Toppen af en saadan Protuberants.
Ved at føre Spektroskopets Spalte rundt
Solranden har man fundet, at der hele Veien
findes en tynd Stribe, der giver det samme
Spektrum som Protuberantserne; man har
kaldt dette Lag Chromosfæren. Dens
Tykkelse har været anslaaet til 10 ä 15
Bue-secunder. Betydningen heraf er altsaa den,
at de øvre Lag af Solens Atmosfære udgjøres
af et over 1000 geogr. Mile (1" svarer nemlig
til henved 100 Mile) dybt Hav af glødende
Vandstofgas og andre lette Stoffe. Selv paa
vor kolde Jord foregaar af og til vulkanske
Udbrud; paa Solen foregaa alle
Naturrevolutioner i en umaadelig forøget Maalestok;
naar et Udbrud finder Sted, saa sønderrives
Overfladen, som der selvfølgelig ikke er nogen
fast Skorpe, i stor Udstrækning, en vældig
Søile stiger i Veiret, og glødende Metaldampe
fra de nedre Regioner rives med op i
Vand-stolhavet — saaledes som det viser sig af
det forøgede Antal Spektrallinier i flere af
Protuberantserne.
Ovenfor nævntes, at en af de tre
Pro-tuberantslinier, som er lettest at se, falder
nær, men ikke sammen med Fraunhofers D*).
Det er altsaa ikke Natriumlinien, og man har
overhovedet ikke gjenfundet den i noget jor-
a) Den gule Protuberantslinie betegnes med D3;
Natriumlinien er nemlig, som før nævnt, dobbelt og
betegnes med D, og D,.
|| disk Spektrum. Naar nogle deraf have villet
slutte, at den skriver sig fra et for Solen
I eiendommeligt Stof, som de endog have døbt
med Navnet „Helium,“ saa er denne Slutning
visselig forhastet. Rimeligere synes den
Mening, som er fremsat af den for et Par Aar
siden afdøde, høit fortjente Professor D’Arrest
i Kjøbenhavn, at ogsaa denne Linie tilhører
I Vandstof, skjønt den ikke viser sig i
Vand-j stofspektret, saaledes som det hidtil er
fremstillet her paa Jorden. Selvfølgelig er
denne-i Mening ikke grebet ud af Luften. Som
be-I kjendt er der adskillig Lighed mellem
Theo-I rierne for Lyset og for Lyden; navnlig er
Farverne ganske analoge med Tonerne.
Forholdet mellem de forskjellige Toner,
saavel-som Forholdet mellem de forskjellige Farver
(Linier) i Spektret, kan udtrykkes ved Tal
(Svingningstallene). De saakaldte harmoniske
Toner udmærke sig ved, at disse Tal staa i
et vist simpelt Forhold til hinanden; naar
saaledes Svingningstallet bliver fordoblet, saa
bliver Tonen en Oktav høiere. Nu har D’Arrest
fundet, at der ved Difterentserne mellem
Svingningstallene for den ovennævnte gule
Linie og de to Vandstoflinier C og F finder
et lignende simpelt Forhold Sted.
For Øjeblikket er der ikke mange
Protuberantser at se. Det har nemlig vist sig,
at Protuberantserne paa det nøieste staa i
Forbindelse med de bekjendte Solpletter,
saaledes at naar Solen har mange Pletter, saa
har den ogsaa mange Protuberantser, og
omvendt. Nu er det en bekjendt Sag, at
Solpletterne ikke ere lige hyppige bestandig,
I men af- og tiltagende i en Periode paa 11
Aar — en Periode, som paa en mærkværdig
Maade gaar igjen i forskjellige magnetiske
og meteorologiske Fænomener paa Jorden.
Nedskriveren heraf har ikke ved Haanden
nogen Opgave over Solpletternes Hyppighed
i de sidste Aar; men et eneste Blik paa de
magnetiske Observationer i Christiania
sætter ham i Stand til med Sikkerhed at kunne
1 sige, at Solpletterne og derfor ogsaa Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
