Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
vil aabenbart Antallet af Svingninger, som
Øret eller Øiet modtager i en vis Tid, for- I
andre sig, saafremt Lyd- eller Lyskilden har
en Bevægelse i Forhold til Øret eller Øiet
(eller det sidste i Forhold til den første).
Om saaledes et Øie ser paa en Lyskilde af
en vis Farve, f. Ex. grøn, og da pludselig
nærmer sig meget hurtigt, saa vil det møde
en Del Svingninger paa Veien, som det ellers
ikke vilde have modtaget før senere; Øiet
vil følgelig i en vis Tid modtage flere
Svingninger, end om det havde staaet stille, og
faar derved Indtrykket af, at Farven har
nærmet sig lidt til Spektrets violette Ende,
altsaa at det grønne Lys har faaet et blaat
Anstrøg. Havde Øiet, istedetfor at komme
nærmere, fjernet sig med behørig Hurtighed,
saa vilde det grønne Lys vise sig gult. For
Lydens Vedkommende har dette Forhold
kunnet prøves ved Forsøg, fordi Lydens
Hastighed (omtr. 1000 Fod i Sekundet) ikke er
saa særdeles mange Gange større end de |
Hastigheder, hvormed vi kunne bevæge os;
naar en Tone af en vis Høide frembringes
paa et hurtigt Lokomotiv, saa vil for en, 1
som staar stille, Tonen synke, naar Lokomo- |
tivet fjerner sig, men stige, naar det nærmer
sig. Lysets Hastighed derimod er saa uhyre,
at den Smule Forandring i Svingningernes 1
Antal, som selv det hurtigste Lokomotiv kan
frembringe, bliver aldeles umærkelig paa
Farven. Selv den Fart, hvormed Kloderne
og gule Ende næsten væk, men istedet kommer der
en betydelig Forlængelse udenfor den violette Ende,
livor der viser sig mørke Absorptionslinier ligesom
i den lyse Del.
Det tidligere nævnte Udtryk Bølgelængde
betyder det Stykke Yei, som en Svingning eller en
Lysbølge tilbagelægger i Løbet af Svingetiden; da
nu dette sker med Hastigheden 40,000 Mile (eller
300,000 Kilometer) pr. Sekund, medens Svingetiden
varierer mellem V400 °S ’/iro en Billiontedel
Sekund, saa. bliver Bølgelængden altid en meget liden
Brøkdel af en Millimeter, men dog forskjellig for
de forskjellige Svingningshastigheder (eller Farver);
til de to nævnte Svingehastigheder svare
Bølgelængderne 750 og 390 Milliontedele af en Millimeter,
respective for de yderste røde og yderste violette
Straaler.
bevæge sig gjennera Rummet er liden,
sajp-menlignet med Lysets Hastighed; Jorden f.
Ex. gaar 4 g. Mile i Sekundet, altsaa 10,000
Gange langsommere end Lyset. Ikke desto
mindre har man ved flere Stjerner kunnet
opdage, vistnok ikke nogen Forrykkelse af
Farven — hvad der desuden vilde være
umuligt, selv med langt større Hastigheder,
paa Grund af de i foregaaende Note omtalte
chemiske og Varmestraaler, der ledsage
ethvert Lysspektrum, og som under en saadan
hurtig Bevægelse fra eller til vilde give sig
tilkjende som Lysstraaler — men dog en svag
Forskydning af Spektrets Linier.
Den Stjerne, hvis Spektrum først viste
dette, var Sirius, den klareste af dem alle.
Huggins fandt, at dens Spektrum, som før
omtalt, indeholder 4 stærkt udprægede mørke
Linier, som baade ved sit Udseende og sin
Beliggenhed viste sig at tilhøre Vandstof;
men da han i 1868 havde skaffet sig et
Spektroskop med større Farvespredning
end det forrige, fandt han, at de
egentlig var en liden Smule nærmere den røde
Ende, end Vandstoflinierne, hvoraf fulgte, at
Sirius og Jorden i det Øieblik fjernede sig
fra hinanden. Ved den tydeligste af de 4,
nemlig F, kunde han maale Forskydningens
Størrelse og deraf beregne hvormeget
Afstanden voxede i Sekundet, og ved at tage
behørigt Hensyn til Jordens Bevægelse om
J Solen kunde han deraf igjen finde, hvor
j hurtigt Sirius og vort Solsystem fjernede sig
fra hinanden; han fandt 6 Mile i Sekundet.
Vogel har senere fundet 10 Mile. En
saadan Uoverensstemmelse kan ikke forundre,
naar Hensyn tages til Observationernes
overordentlige Vanskelighed; man maa have de
fineste og kraftigste Instrumenter blot for at
kunne se den ubetydelige Forskydning, og
[ for at kunne maale den med behørig
Nøjagtighed kræves, at Luften saavidt mulig er
fuldstændig rolig — noget som i vore
nordlige Klimater kun sjelden indtræffer.
Senere ere disse Undersøgelser bievne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
