Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
der fra Middelalderen, smykket med en |[
Konge- eller Hertugskrone og holdende i
Haanden et Bæger, fyldt med skummende
01. Og under Billedet staar ofte følgende
Vers:
„Gambrinus im Leben ward icb genannt,
Ein König in Flandern und Brabant,
Aus Ger8ten hab’ icb Malz gemacbt,
XJnd das Bierbrauen daraus erdacht;
Drum können die Herrn Brauer mit Wahrheit sagen,
Dass sie einen König zum Meister baben,
Trotz komm’ ein ander Handwerk ber,
Und zeig uns dergleichen Meister mcbr“.
Det er imidlertid neppe sandsynligt, at
Øllet er blevet opfundet i et enkelt Land
og derfra har udbredt- sig til alle øvrige
paa Kloden. Thi 01 eller lignende Drikke
har været kjendt fra Arilds Tid ogsaa i
andre Verdensdele; i de fjerneste Egne har
man forstaaet at benytte en eller anden
Plante i dette Øiemed. Saaledes lavede
Peruanerne allerede paa den Tid, da Amerika
opdagedes, et Slags hvidt 01, og i
Ostindien og Kina skal der allerede siden de
ældste Tider være tilberedt en lignende Drik
(af Hvede og Ris*).
Af Ægypterne lærte Æthioperne den
Kunst at brygge 01, som de lavede af Havre
og Byg, og sandsynligvis ogsaa Jøderne og
Grækerne**). Fra Grækenland***) synes
*) Cfr. „Aus derNatur“, B. 11. Leipzig 1858. S. 66. II
**) Xenofon (f. 450, d. 360 f. Kr.) omtaler i „Anabasis“
IV, 5, at Grækerne paa det bekjendte Tog
gjen-nem Lilleasien kom til en Stamme, bror der var
i Bx-ug „Bygvin, som man opbevarede i store
Kjed-ler. Hele Bygkorn flød ovenpaa; større og
mindre Halmstraa uden Led var derfor ogsaa deri. I
Naar Kogen fik Lyst at drikke, tog han dem i
Munden og sugede til sig. Drikken var meget
stærk, naar man ikke blandede Vand i den, men
særdeles behagelig for dem, som kunde vænne sig
til den“.
***) Homerne kjendte ogsaa denne Drik; Digteren O vid
(f. 43 f. Kr., d. 17 e. Kr.) fortæller i sine
„Me-tamorfoser“, V, 449, at en gammel Kvinde
overrakte Gudinden Ceres en af røstet Byg kogt
Drik, som smagte sødt.
det at være bleven udbredt til Spanien og
Gallien, hvor man efter Plinius
tillavede samme af befugtet Byg; maaske
omtrent samtidigt maa det være bleven
be-kjendt blandt Germanerne, (hvis de ikke
ninger om de gamle Germaners 01 synes
at hidrøre fra Tacitus (f. 54, d. 117 e. Kr.).
Siden Middelalderens Begyndelse har
Øllet været en yndet Drik hos Europas
nordlige Folkeslag (i Britannien, Irland, Skotland,
Tydskland og Skandinavien); det nævnes
oftere i den gamle nordiske Mythologi; de
nordiske Guder beskjæftigede sig selv med
at brygge 01; Thors dristige Fart
tilKjæm-pen Hymer havde til Hensigt at komme i
Besiddelse af hans store Bryggekjedel for
stedse at kunne have Forraad paa 01. Ved
Ægirs Fester beværtedes hans Gjæster,
Guderne, med 01, og han hedder derfor
Ølbrygger (Ølsmidr). Det var de gamle
nordiske Krigeres Haab ved sin Ankomst til
Valhalla at nyde denne Drik ved Odins
Taflel.
Mest kultiveret blev Øllet blandt
Germanerne i Tydskland, der først
(formodentlig allerede tidligere end 800—900 f. Kr.)
anvendte Humle, og det er vel af den Grund,
at Øllet er blevet betragtet som en tydsk
Opfindelse, hvilken Antagelse fik sit Udtryk
i Betegnelsen „germanisk Urvin“ og i det
gamle fabelagtige Sagn om Ølkongen eller
Ølguden Gambrinus. Sikkert er det, at
Tydskland allerede tidligt i denne Henseende havde
Overvægten over andre Lande. Navnlig var
det Klostrene, som i den tidligere Periode
af Middelalderen drev paa Kulturen af denne
Drik. Mer end andre forstode Munkene sig
paa, hvad der smagte godt. De vidste
me-sterligen at holde sig skadesløse for de Savn,
som Ordensreglerne tilsyneladende paalagde
dem. De fromme Herrer vilde ikke undvære
Jordens Glæder og Nydelser for Himlens
Skyld, og deres Gjerning bestod for en stor
Del i at mæske sin Bug og pleie sit Kjød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
