Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
paa det bedste. Selv der, hvor Klostrene
besad frugtbare Vinbjerge, forsmaaede man
ikke den anden Drik. I det rige Abbedi
St. Gallen i Konstanz ved Bodensøen havde
Klostrene allerede omkring Aar 900
forholdsvis store Bryggerier. Vistnok var
Fabrikatet ikke bestemt for Klostrene alene,
men for Indvaanerne i det hele
Klostergebet; Munkene skummede imidlertid Fløden;
for de andre var Efterbrygget godt nok.
Paa Grund heraf kaldte man senere hen
(1423) *) det stærke 01 paternus eller
Paterøl, fordi det var bestemt for de geistlige
Fædre (patres), og Efterbrygget (det tynde
01) Kofentøl (af Konvent).
Hvor længe man har kjendt Øllet i
Skandinavien, derom ved man naturligvis intet,
da man neppe kjender noget nærmere til
Skandinaviens Historie før det 8de—9de
Aar-hundrede. Saa meget er dog vist, at
Brugen af 01 ogsaa her gaar langt tilbage.
I den ældre Edda**) (Alvfssmål***) Strofe
34—35) omtales det. Allerede til Olaf den
Helliges Tid (f. 995, d. 1030) var Maltet
almindeligt og blev sendt fra den ene Ende
af Landet til den anden. — Den svenske
Historieskriver Olaus Magnus, (hvis
Paali-deliglied forøvrigt skal være meget
tvivlsom), beretter i sin Historia de gentibus
septentrionalibus, Bog XIII, Kap. 35 (Aar
1555), at Nordmændene i Oldtiden drak 01
af Kobber-, Bronce- ogJernkrus. Han
skildrer i samme Bog (Kap. 37) et nordisk
Drikkelag fra en senere Periode. Gjæsterne
drikke af store kurvlignende Trækander, idet
man stikker sit Hoved igjennem Hanken
(cfr. Figuren), og Tjeneren kredentser dem
Drikken, som iskjænkes af et stort Støb.
Senere hen synes Krusene at være bievne
forladte og Træskaale at være bievne al-
*) Cfr. Bierstudien. Yon Dr. J. G. Grässe. Dresden
1872. S. 65.
**) Cfr. Schubeler, Die Pflanzenvrelt Norwegens. Kr.a.
1873—75. S. 221 — 225.
***) Xcdskreret 1000—1100 e. Kr.
mindelige. Disse have holdt sig blandt vore
Bønder til den sidste Tid. I Fjeldegnene
træffer man overalt Ølskaale af Træ (de
saakaldte Ølboller, sml. Figuren). De ere
ofte forsynede med drøie og kraftige
Ind-| skrifter, f. Ex: „01 i Bollen, Vet i Skolten,
jj Snus i Snoken, Marg i Knoken, Trumf i
Ib... en“. Paa flere Steder i Norge har
Bønderne en Skaal, der er udskaaret i Form
af en Fugl, svømmende paa Øllet i de store
Boller. (Se Figuren, der er afbildet efter
et Exemplar i Universitetets Oldsamling).
De beskrevne Drikkekar har kunnet holde
sig saa længe, fordi Husbrygningen hos os
har været overveiende til ind i dette
Aar-hundrede.
Siden umindelige Tider have
Husmø-5 drene brygget 01, især før de store
Høiti-der og navnlig til Jul.
Man maa imidlertid ikke tro, at der i
gamle Dage ikke udskjænkedes 01 til Salgs
!; hos os; allerede Kong Erik Magnussøn (1282)
og Haakon Magnussøn (1355—1380) udstedte
I Forordninger om Salg af og fastsatte Taxt
paa Øllet.
II. Øllets Ingredientser.
Øllet i Oldtiden havde rimeligvis en
|| ganske anden Smag end vort. Æschylus
og Sofokles kaldte det græske 01 Bygvin,
Jj og det samme Navn gav Tacitus det [-ger-]-] {+ger-
]+} maniske, sandsynligvis fordi det havde en
sød Smag og virkede berusende. Imidlertid
synes man at have liavt 2 Slags 01; ialfald
bryggede Ægypterne efter Diodors
Beret-j ning et sødt 01, der væsentlig er at
betragte som et simpelt Afkog af det spirende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
