Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Korn (Maltet), altsaa analogt Vørteren, og
et stærkere, bittert, rimeligvis berusende
01. Begge synes at have holdt sig i sin
oprindelige Form i Overægypten til den Dag
idag; man skal der endnu bruge et mindre
gjæret 01, tilberedt af Byg (eller Rugbrød)
ilden Humle eller Gjærstof, og et stærkere,
berusende, som skal føre det poetiske Navn
„Nattergalens Moder", (mibiilbiil), fordi det
stemmer den Drukne til Munterhed og Sang.
Begge Sorter vare kjendte af Grækerne.
De gamle Spaniere skulle have tilberedt sit
01 af Hvede eller Honning; Gallierne
ligesom Germanerne af Byg. Disse Folkeslags
Drik gav Romerne Navnet cerevisia,
(Gere-ris*)vis, Kornets Kraft), men satte forøvrigt
ingen Pris paa den. Saaledes betegner
Pli-nius den Ældre (f. 23, d. 79 e. Kr.) i sin
bekjendte Naturhistorie Øllet som en
afskyelig Drik, (en „korrupt" Efterligning af
Vin), og den romerske Keiser Julianus
Apo-stata (361—363 e. Kr.) omtaler det galliske
01 (Bygvin) spottende i følgende Ord: „Hvem
er Du? — Nei, Du er ikke den sande
Bac-ckus; Jupiters Søn har en Lugt, sød som j
Nektar; Du derimod stinker som en Buk“. ’|
Denne Modbydelighed er let forklarlig; thi
man forstod ikke at tilsætte saadanne Stoffe,
som krydrede og konserverede Øllet.
Rimeligvis tilberedte de gamle simpelt hen
Øllet af Malt (= spiret Korn**) ved at
udtrække de opløselige Stofte af samme med
varmt Vand. Men den saaledes erholdte
Vørter kan nu let undergaa anden Gjæring
end den, hvorved der dannes Alkohol; den
kan ved Siden af (navnlig ved 40—50° C)
*) Ceres var Gudinden for Markens Afgrøde, navnlig
Kornet.
**) Kornet har hos Germanerne og Gallierne
sædvan-vanligvis været Byg, men før i Tiden brugtes ogsaa
hyppigt en Blanding af Byg og Havre, eller Havre
og sjelden Bug. — Hvede er allerede tidligere
bleven anvendt især i Frankrige og England, i
hvilket sidste Land og i Nordamerika man ogsaa
anvender Mais.
let gaa over i melkesur Gjæring. Og Øllet
(den gjærede Vørter) er ogsaa udsat for
Dekomposition; Alkoholen kan forvandles
til Eddikesyre, naar Øllet ikke opbevares
hensigtsmæssigt (paa et koldt Sted), og naar
det ikke tilsættes konserverende
Substant-ser. Desuden er Anvendelse af krydrende
Stoffe nødvendig for at give Øllet en frisk
og pikant Smag. De gamle Gallieres og
Germaners 01 var sandsynligvis syrligt,
lidet holdbart og for uvante Ganer
modbydeligt.
Allerede tidligt søgte man at forbedre
Øllets Smag ved Tilsætning af
Plantesub-stantser. Saa forskjellige nu end disse vare
hos de forskjellige Folkeslag, saa stemmede
de dog alle overens deri, at de indeholdt
Bitterstoffe. De gamle Ægyptere skulle have
anvendt bittert smagende Lupinfrø;
Germanerne et Afkog af Egebark, den
germaniske Stamme Cimbrerne (i Slesvig? og
Jylland?) Elvetang (Klaaved, Tamarix
germa-nica). Senere hen (i den første Halvdel af
Middelalderen) synes Angelsachserne og
Gallierne at have betjent sig af spansk Peber
i dette Øiemed, og i det 9de Aarhundrede
var saavel i Flandern som i Tydskland
saa-kaldet Krydderøl (tilsat Laurbærblade,
Gen-tiana, Salvie, Lavendler) almindeligt;
Koncilierne af Worms (868) og Trier (895)
til-lode de Pøniterende kun at drikke saadant
01 om Søndagen.
I Skandinavien var i de ældre Tider
Øllet neppe saa almindeligt som i hine
Lande; det var vel mere en Høitidsdrik. For
Norges Vedkommende tilvirkedes dengang
Malt maaske kun for en ringere Del af Korn,
avlet i Landet selv, men indførtes for en
større Del som Returfragt; dette skede
ial-fald i Slutningen af det 9de Aarhundrede
(876), da man fik Malt og Honning fra
Landene ved Østersøen*). Man ved overhove-
*) Prof. Dr. Schubeler. Die Pflanzenwelt Norwegens
S. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
