Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
det intet bestemt om, at man i Norge før
Humlens Indførelse har tilsat andre
Bitterstofle; ikke usandsynligt er det imidlertid,
at man allerede før den Tid har betjent sig
af Brisk og kanske ogsaa Fors (Myrica
gale). Et Afkog af Brisk (Briskelaag) har
i saagodtsom alle Egne af Landet siden
umindelige Tider været anvendt. Pors, en
aromatisk lugtende Plante, som anvendtes
og endnu anvendes for at beskytte Klæder
mod Utøi, omtales som almindelig norsk,
svensk og dansk Handelsartikel fra Aarene
1290 — 1380. Men da man til den Tid kjendte
Humlen, er det rimeligt at antage, at
Porsen blot er bleveu anvendt som billigere
Surrogat for samme; før den Tid synes den
nemlig, saavidt jeg har kunnet bringe i
Erfaring, ikke at have spillet noge’n Ilolle.
Først efter det 14de Aarhundrede blev
Tilsætning af Humle mere almindelig; Porsen
traadte da i Baggrunden, og siden
Slutningen af forrige Aarhundrede anvendes den
vel ikke nogetsteds.
Paa Island, hvor Pors ikke forekommer
vildtvoxende*), anvendte man før i Tiden
Røllik (Achillea millefolium); men det Navn,
som den der har faaet, „Jardhumall“ eller
„VallhumalP- (Mark- eller Voldhumle), tyder
hen paa Muligheden af, at den blot er bleven
anvendt som et billigt Surrogat, efterat
man havde lært Humlen at kjende. Fra
Island er dens Anvendelse maaske bleven
udbredt til (Norge**) og) Sverige, og skal
Røllik i det sidste Land af og til have været
brugt som Tilsætning lige indtil det forrige
Aarhundrede. — For Islands og
Skandinaviens Vedkommende er det altsaa ikke med
Sikkerhed bevist, at nogensomhelst
Plante-substants er bleven anvendt før Humlen.
I Tydskland, hvor Humlen først brag-
*) Prof. Dr. Schiibeler, Die Pflanzenwelt Norwcgcns,
S. 177.
**) I Nordre Throndhjeius Amt skal den baldes
„01-kall“ (Ølmand) cfr. Schiibeler, Die Pflanzenwelt
Norwegens S. 244.
tes i Anvendelse, blev Brugen af samme
ikke almindelig før i det Ilte Aarhundrede.
Dyrket blev den i 8de Aarhundrede; thi
allerede Karl den Stores Fader Pipin taler i
et Gavebrev fra 768 e. Kr. om Humlehaver
(humlonaria). I de Forordninger
(Kapitu-larier), der ere udstedte af Karl den Store
(død 814), som lod brygge meget 01 paa
sine Godser, nævnes intetsteds Humle. I
Aaret 823 opføres den ved Siden af Malt
i et Dokument, i Kraft af hvilket Abbeden
Abelard befriede Møllerne i Stiftet Corvey
for Ilumlearbeide. Men at denne Plante
blev anvendt som Tilsætning til 01, omtales
først i et Skrift af den hellige Hildegardis,
der døde 1079 som Abbedisse paa
Rupertsbjerget. Fra den Tid af synes Humleøl at
være bleven almindeligt i Tydskland :
Kulturen af denne Plante var udbredt allerede
1070 i Magdeburgs Omegn og i Bayern, og
Udførselsartikel blev Humlen omtrent 1240.
Tydskland var ikke alene det første,
men i lang Tid ogsaa det eneste Land, hvor
man krydrede 01 med Humle. Derved
erholdt dette Land en Overvægt over de
øvrige, som meget snart gav sig tilkjende i
en betydelig Udførsel. Dertil var kun det
tydske 01 skikket, fordi det besad en større
Holdbarhed paa Grund af
Humletilsætningen. Allerede i det 12te Aarhundrede
udførtes fra Lubeck, Stettiu og andre
Søstæ-der 01 til fremmede Lande, navnlig til
England. men ogsaa til Norge. (Man finder
nemlig i en Toldtarif fra 1316 — Kong
Haakon 5 Magnussøn — det indførte „Bjorr“
betegnet som „en unyttig Luxusartikel“ *)).
Englænderne holdt længe fast paa sit Ale,
(de gamle Tydskere kaldte ogsaa denne
Drik „01" og anvendte Betegnelsen „Bier“
*1 Det. stærkere 01, (der var tilsat Humle), kaldtes i
Norge „tydsk 01“, „Bjdrr“, derimod det dagligdagse,
svagere: „01“ eller,, Munngslt“, hvilke Betegnelser
ere Appellativer og simpelt hen betyde Drik.
„Bier“ kommer igjen af det angelsachsiske „bere“
(»: Byg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
