- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
118

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

sig uden at tage mindste Notis af
hverandre, selv om der paa Grund af Stedets
Beleilighed ligger fuldt af dem i hverandres
Nærhed. Alene i Parringstiden samle de sig
paa visse Pladse til etslags Leg, der
ledsages af to ensformige Lyd, en fløitende og
en kneppende, hvilken sidste frembringes
raedNæbbet; de ere da saa optagne af dette
Spil, at man kan gaa dem paa nogle faa
Skridt nær og skyde den ene efter den
anden, idet de blot løbe et Stykke afveien
for Skuddet og et Øieblik efter komme
tilbage igjen. Foruden den nævnte Spillelyd
giver Dobbeltbekkasinen ingen anden Tone
fra sig end en svag, kort og hæs Lyd, der,
som det kan skjønnes, alene hidrører fra den
med Opflyvningen forbundne Anstrengelse.

I saadanne Aar, i hvilke Dobbeltbekkasinerne
holde sig forholdsvis magre om Høsten,
hører man ikke engang denne Lyd af et
eneste Individ; det er nemlig kun de fede
og tunge Fugle, som give den fra sig.

Saaledes bevæge Dobbeltbekkasinens [
Livsyttringer sig idetheletaget inden de
aller-snevreste Grændser. Dens Forstandsevner
ere, saavidt det kan mærkes paa den,
omtrent de mindst mulige af en Fugls atvære,
og dens Opholdssteders Karakter og
Beskaffenhed samt dens hele Maade at være paa
den ensformigste eller paa Afvexlinger mindst
rige af nogen Fugls, jeg kjender, alene med
Undtagelse af Agcrrixens. Og denne Fugl
raaa jeg ogsaa sætte næsten ved Siden af
Dobbeltbekkasinen i Dumhed eller Mangel
paa mere udviklede Sjælsevner.

Hvor ganske anderledes, ja rent modsat
forholder sig ikke i enhver af de ovennævnte
Henseender Rugden, der, som bekjendt,
ogsaa hører til Bekkasinernes Familie. Ogsaa
den — der er en Skovfugl — vil gjerne
have det fugtigt eller raalændt, men
opholder sig alligevel helst i saadanne Trakter,
hvor Marken tillige er kuperet, især
smaa-kuperet med den dette Slags Lænde
almindeligvis tilhørende Afvexling af mindre Myrer
og Skovenge, Kjærn og Smaasøer, skov- og

buskbevoxede Aase, Rabber og Bakkehæld.
Ligesaa forekommer den i alslags Skov men
foretrækker blandet Bar- og Løvskov for
ublandet Bestand af enten det ene eller
andet Slags; og den elsker idetheletaget den
i størst mulige Afvexling i Henseende til
Sko-il vens og Træernes Beskaffenhed forøvrigt
(Art, Størrelse, Tæthed, o. s. v.). — Sin
Næring søger den vel paa samme Maade som
Dobbeltbekkasinen men under mere
forskjelligartede Forhold, saaledes baade i vaad
og paa tør Mark (f. Ex. i Kreaturspildning)
og i langt mere vexlende Omgivelser.

Efter det allerede Anførte maa det næsten
ansees overflødigt at bemærke, at Rugden
indtager et temmeligt høit Standpunkt i
intellektuel Henseende. Den er ogsaa blandt
Jægerne almindelig bekjendt som en i denne
Retning vel udrustet Fugl, der ganske godt
forstaar at indrette sig efter
Omstændighederne og at hitte paa Udveie til at bjerge
sig for Farer, beskytte sine smaa Unger, m.
M. I og for sig af en temmelig sky og
forsigtig Natur, lærer den snart at kjende sine
Forfølgere og tage sig i Agt for dem ved
itide at fjerne sig. Er den først en eller
et Par Gange bleven opskræmt, lader den
sig ikke let igjen komme paa Skud, idet den
for hver Gang flyver op paa længere og
længere Hold. I tæt Buskads eller Krat,
hvor den tror sig godt skjult, trykker den
godt; paa mere aaben Mark derimod enten
ikke eller daarlig. I de tætte og høie
Grøn-vidiekjær paa Fjeldet søger den stadig at
undkomme tilfods, idet den meget vel
forstaar, at man ikke godt kan forfølge den
der med tilstrækkelig Hurtighed. — Naar
den flyver op for Hunden eller Jægeren,
passer den gjerne paa meddetsamme at kaste
sig bag et* nærstaaende Træ for at dækkes
deraf. Ligesom Dalrypen, Boltiten og enkelte
li andre Fugle, søger den, naar man overrasker
I den, medens Ungerne endnu ere smaa, at
j redde dem ved at anstille sig halt og
vinge-| lam og som om den blot med Møie kan
i bevæge sig afsted, Alt i den Hensigt at lokke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free