- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 2den aargang. 1878 /
119

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119

den befrygtede Fiende efter sig bort fra
Ungerne. Den bruger ogsaa i dette Tilfælde
at tage en Unge ad Gangen i sine Fødder
og flyve bort med den til et andet Sted.
Jeg kunde anføre en Mængde saadanne
Exempler paa Rugdens Kløgt og Alsidighed
men skal her endnu kun tilføie. at den —
i Modsætning til Dobbeltbekkasinens jevne,
regelmæssige Flugt, der altid gaar i en lige
Retning — har en overordentlig udviklet
Flyveevne, hvoraf den gjør den forskjelligste
Anvendelse i de forskjellige Tilfælde, og at
den foruden den bekjendte Parrings- eller
Spillelyd under „Trækket" (o: Legen) ogsaa
har forskjellige andre Lyd, hvormed den
advarer sine Unger og udtrykker sin Frygt
eller Skræk.

Enkeltbekkasinen, hvis Opholdssteder vel
ikke paa meget nær ere saa forskjelligartede
og rige paa Afvexlinger som Rugdens, men
dog langtfra ikke saa ensformige som
Dobbeltbekkasinens, idet den ikke blot
fordrager mere busk- og træbevoxet Mark og
skovrige Omgivelser, men endog specielt
ynder et mere afvexlende Plantedække,
indtager ogsaa med Hensyn til Livsyttringer og
sjælelige Funktioner et Mellemtrin mellem
begge hine Arter. Den er temmelig sky,
lærer strax at forstaa, naar den bliver
efterstræbt, har en udviklet Flyveevne og
forholdsvis mange Slags Lyd.

Blandt de øvrige Sumpfugle eller Vadere
udmærke de til $wm^/&ørøsewes(macrodactyli)
Familie hørende Arter sig mindst i Hen- |j
seende til Klogskab, Forsigtighed, Lyd og !|
øvrige Livsyttringer. De holde sig som den I
rødblissede Sumphøne, Vandrallen og den
plettede Sumphøne (gallinula chloropus, ral- 1
lus aqvaticus og gallinula porsana)
fordet-meste skjult mellem høie og tætte Vandplan- 11
ter og Sumpvæxter eller (som Agerrixen) i |
Græsset og Agrene, hvor de ikke se Andet
af Verden end de forskjellige Væxtformer,
blandt hvilke de færdes, og de Kryb, som

de der kunne finde. Deres Vaner og
Levevis bliver derved altfor ensformige til at
kunne bringe deres Intelligents ud over et
vist, forholdsvis ganske lavt Standpunkt. —
Næsten alle de andre Arter Sumpfugle ere
derimod kloge, forsigtige, opmærksomme og
hurtigtlærende Fugle, der opholde sig paa
aabne Steder, hvor de kunne se frit omkring
sig, samt i meget vexlende eller
forskjelligartede Omgivelser: paa Myrer, i Stranden, i
Skovlandskaber, langs Elve og Indsøer, ved
Havet og paa Fjeldet, paa Skjær og Holmer,
ja ogsaa, som Heiloen og flere andre, paa
dyrkede Strækninger. — (Storken, Heiren,
Tranen, Spoverne, alle Totanus-Arter og
Brokfuglene). Naar Boltiten (charadrius
morinel-lus) ved sin Ankomst hertil almindeligvis
uden Omstændigheder lader sig gaa paa Skud,
har dette, som det kan skjønnes, alene sin
Grund i, at den ikke efterstræbes paa sine
Vinterstationer og saaledes ikke endnu har
lært at kjende Menneskets Farlighed. Paa
Fjeldet, hvor Jægeren ofte træffer den,
efteråt Ungerne ere bievne voxne, bliver den
ganske snart sky og forsigtig; og i at
forsvare sine Unger lægger den megen Kløgt
for Dagen ved den Maade, hvorpaa den søger
at lokke Jægeren bort fra deres Nærhed.
— Naar ligeledes Bjergrylen (Strepsilas
col-laris) og samtlige Tringa-Arter vise
forholdsvis liden Skyhed, skulde jeg nærmest tro.
at ogsaa dette alene har sin Grund i
Ube-kjendtskab med Faren, eftersom ogsaa disse
1 Fugle snart blive skye og lære at tage sig
i Agt, naar de efterstræbes. Der er Ingen,
som gjør dem nogen Fortræd under
Forplantningstiden, hvilken flere af dem, selv
den tilsyneladende dumme Islandssneppe og
Sandløberen (tringa islandica og calidris
arenaria) tilbringe i Polarlandene, hvor de
ikke se et Menneske. Blot i den Tid,
Forf. har drevet Jagt, er Heiloen paa
vore Fjelde overalt bleven meget skyere,
end den var for 30—35 Aar siden. Dengang
var der Ingen, som brød sig noget om den.
Senere er den bleven forfulgt næsten overalt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1878/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free