Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
at levere et synligt B.evis for Jordens dag- J
lige Omdrejning, og Foucault blev ledet
dertil gjennem følgende Tankegang:
Fra Mekaniken ved man, at en Pendel,
naar den først en Gang er sat i Svingning i
et bestemt Vertikalplan og overlades til sig
selv, ifølge Trægliedens Lov altid vil
vedblive at svinge frem og tilbage i det samme i
Plan. Saafremt Jorden nu drejer sig om sin
Axe fra V mod 0, maa dette give sig
til-kjende for os derigjennem, at Pendelplanet
relativt til Jorden drejer sig i modsat
Retning, altsaa tilhøjre (med Viserne paa et Uhr)
paa den nordlige Halvkugle og tilvenstre
(mod Viserne paa et Uhr) paa den sydlige [
Halvkugle. Hurtigheden, hvormed
Drejningen af Pendelens Svihgeplan foregaar, er
imidlertid, som man kan skjønne, ikke lige- j
stor overalt paa Jorden. Anbragte man en
Pendel ved Nordpolen med
Ophængningspunktet nøjagtig i Jordaxens Forlængelse, saa
havde dette Punkt og dets Forbindelseslinje
med Jordcentret en uforanderlig fast Stilling
og Pendelplanet vilde relativt til et Punkt I
paa den roterende Jord dreje sig i samme
Retning som Viserne paa et Uhr engang rundt
(360°) i 24 Timer; ved Sydpolen ligeledes
helt rundt i 24 Timer, men i modsat Retning
af Viserne paa et Uhr. Fjerner man sig fra
Polerne mod Ækvator med Pendelen, saa bliver
den Vinkel Svingplanet drejer sig i 24 Timer
mindre og mindre; den afhænger paa en
simpel Maade af Bredegraden og er, som man
lettelig vil indse, Nul ved Ækvator, d. v. s.
ved Ækvator vil Pendelens Svingeplan ikke
dreje sig relativt til Jorden, da
Forbindelseslinjen mellem Ophængningspunktet og
Jordcentret her maa beskrive en Cirkelflade (360°)
fra V mod 0 i 24 Timer, samtidig som det
Punkt af Jordoverfladen, hvorpaa
Iagttageren staar, beskriver den tilsvarende
Cirkelperiferi.
For Paris’s Brede var den Vinkel, som
Pendelens Svingeplan skulde dreje sig i 24
Timer beregnet at være 274° 50’, og Fou- j
j1 caults Forsøg godtgjorde paa en glimrende
Maade Beregningens Rigtighed og
derigjennem Gyldigheden af den opstillede
Forud-; sætning om, at Jorden har en daglig
om-! drejende Bevægelse om sin Axe fraV modØ.
Indflydelsen af Jordrotationen er ikke
alene synlig paa Pendelen, men den maa,
naturligvis ogsaa paa samme Maade gjøre sig
gjældende ligeoverfor et hvilketsomhelst
Punkt, der paavirket af Tyngdekraften
bevæger sig i et bestemt Vertikalplan. Hvis
Jorden ingen Omdrejning havde, maatte en
Luftpartikel under sin Fart fra højt mod lavt
Lufttryk uafbrudt bevæge sig i det gjennem
Gradientretningen gaaende Vertikalplan:
Vinden vilde blæse langs efter Gradienten; men
nu bevirker Jordens Rotation en Drejning af
i dette Vertikalplan tilhøjre paa den nordlige
Halvkugle, tilvenstre paa den sydlige, og man
kan simpelthen betragte denne Drejning som
I Virkningen af en Kraft, der søger at svinge
Luftpartiklen ud fra Gradientens Retning,
hvoraf altsaa Resultatet maa blive, at
Vindretningen altid danner en større eller mindre
Vinkel med Gradienten.
Lad os nu forsøge at overskue det Hele
i Sammenhæng.
Vi forudsætter, at Barometret paa et Sted
af Jordoverfladen reduceret til Havets Niveau
i et givet Øjeblik af en eller anden Aarsag
er kommet til at staa lavere end overalt
rundt omkring, og for at vælge det simpleste
Tilfælde, at Isobarerne danner koncentriske
Cirkler om det lave Lufttryk i Midten.
Følgen er, at Vinden vil blæse fra alle Kanter
ind did, hvor Lufttrykket er lavest, som mod
; et Centrum, dog ikke nøjagtig radiært, men,
efter hvad vi har hørt, paa Grund af
Jordrotationen noget afbøjet paa skraa, saaledes
at der opstaar en hvirvlende Bevægelse om
Centret. (Se Vindene paa Kartet Fig. 3).
Kunde man nu med Øjet følge en
Luftpartikel P Fig. 4. paa dens Vej indad mod
det luftfortyndede Sted, vilde man finde, at
i den beskrev en krumlinjet Bane, en Spiral-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
