Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
sidder i sit Værelse og læser dette, hvad
vilde da ske? Luften i Værelset vilde
sættes i Svingninger. Den bestaar af en Mængde
uendelig smaa Molekuler. Hver Molekul
sættes i Bevægelse og svinger frem og
tilbage omtrent som Pendelen paa et Ukr. Idet
denne Svingning foregaar nær ved
Trommehinden i Øret, har vi den Fornemmelse, som
kaldes Lydfornemmelsen. Men ikke nok
hermed; ikke alene Luften kommer i denne
mærkværdige Bevægelsestilstand; hvertStykke
Træ, hver Væg, hvert Billede paa Væggen,
alt i Værelset faar, jeg kunde næsten sige,
Liv, bæver og skjælver, bevæger sig frem og
tilbage i Takt med Luften, gjør, hvad
Fysikerne kalder, Lydsvingninger. Dersom en
Lyd er tilstrækkelig stærk, og Tonen dyb
nok, kan vi endog legemlig føle disse
Svingninger. Lyd er altsaa Bevægelse, Svingning.
Hvad er Elektricitet? Man spurgte en
Gang, og det for ikke saa særdeles længe
siden, Faraday om, hvad Elektricitet var; men
han kunde ikke svare andet end dette: jo flere
elektriske Mysterier, han afslørede, desto mere
mystificeret blev han. Men mange Fremskridt
er nu gjort siden Faraday; vi kjende en hel
Del mere til Legemernes indre, molekulære
Beskaffenhed; vi vide, at Lys, Varme og Lyd
kun er forskjellige Maader, hvorpaa.
Molekulerne, disse Smaalegemer, hvoraf al Materie
er sammensat, bevæger sig. At Elektricitet
heller ikke er andet, vil fremgaa for os ved
Betragtning af Mikrofonen. Den viser os
den forunderlige Sammenhæng, som finder
Sted mellem Lyd (som vi altsaa sikkert ved
er Svingninger) og Elektricitet. Vi kunne
nemlig faa Lyden til at virke paa Elektriciteten.
Principet for Mikrofonen er meget
simpelt. Man har et galvanisk Batteri (a) og
II en Metaltraad (&), hvorigjennem den
elektri-I ske Strøm gaar. Et Sted er Ledningen afbrudt,
j og man har der i den indføiet en liden Stav
af Gaskul, tilspidset i begge Ender og
anbragt vertikalt paa et Stativ mellem en liden
hul Kop af samme Substants oventil og en
lignende nedentil (c). Ligesom vor Stemme
som anført bringer Alting i det Værelse, hvor
j, den lyder, til at vibrere, saa faar ogsaa en
Lyd selv en ganske svag i Nærheden af
Kulstaven denne (saavelsom hvad andet, der er
i Nærheden) til at vibrere. Det var den
engelske Fysiker, Prof. Hughes, som først fik
istand det beskrevne Apparat. Han forsøgte
ogsaa forskjellige Modifikationer, som det
her ikke er nødvendig at gaa ind paa, men
som frembragte det samme Resultat. Han
lagde under sine Experiraenter Mærke til, at
Kulstavens Vibrationer fremkaldte tilsvarende
hurtig paa hinanden følgende Forøgelser og
Formindskelser af den elektriske Strøms
Styrke. Medens den, naar ingen Lyd virkede,
saa at sige flød rolig, fremkaldte
Lydsving-I ninger øieblikkelig Bølger i den. Nu
besid-[ der vi i Telefonen, som „Naturens" Læsere
kjender fra før af, et udmærket Instrument,
som gjør Bølgegangen i en elektrisk Strøm
hørbar. Han føiede en Telefon (d) ind i
Ledningen, lagde sit Øre til, hørte den
oprindelige Lyd mange Gange forstærket og
opfandt saaledes Mikrofonen. Det Hele er
altsaa saa simpelt som Columbus’s’Æg.
Man kan sammenligne Mikrofonen med
en Dampmaskine, for Exempel en
Damphammer. Medens en Smed med sin Arm kun
kan udrette forholdsvis lidet, kan han ved
en ringe Muskelanstrængelse, ved blot at
dreie paa en liden Svev, sætte en Maskine,
der virker mangfoldige Gange stærkere end
ham selv, i Virksomhed. Som han i dette
Tilfælde benytter Dampens vældige Kraft til
at udrette sit Arbeide, saaledes indvirker den
svage Lyd paa den strømmende Elektricitet
og faar den til at udrette, hvad den selv har
at gjøre, frembringe Lydsvingninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
