Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
pletter, medens hine Aar vare Maximumsaar*)
Hough er den eneste af Iagttagerne, der
tydelig har set Chromosphæren**); han anslaar
dens Høide til 430 geogr. Mil.
Mest Uoverensstemmelse findes der i de
spektroskopiske Iagttagelsers Resultater. Lyse
Spektrallinier bleve kun sete i Solens
umiddelbare Nærhed; de hidrøre altsaa fra
Chro-mosphæren og vise, at denne bestaar af
glødende Gasarter; navnlig saa man ligesom ved
tidligere Formørkelser den mærkelige grønne
Line, der ogsaa viser sig i Zodiakallysets og
Nordlysets Spektrum, og som hidrører fra et
endnu ubekjendt Stof. Det egentlige
Corona-spektrum viste sig derimod at være et
kontinuerligt Spektrum med mørke Linier, ganske
som det almindelige Solspektrum. Det er i
hvert Fald det Resultat, som Draper er
kommen til, dels ved direkte Iagttagelse gjennem
Spektroskopet, dels ved Fotografier af Spektret;
ogsaa Barker har iagttaget et lignende
Spektrum. Heraf følger, at Coronaens Lys er
reflekteret Sollys. Til en lignende Slutning kommer
Holden ved Iagttaggelser med Polariskopet***).
De selvlysende Gasarter, som man ved tidligere
Ledigheder har iagttaget i Coronaens Spektrum,
maa altsaa være saadanne, der kun til enkelte
Tider opholde sig i Coronaen ; det synes
sikkert, at de ikke have været tilstede under denne
Formørkelse, da de i saa Fald maatte have
givet sig tilkjende ved lyse Linier i Spektret.
Det er mærkeligt, at man, da Solen i de
sidste Aar har- befundet sig i en saa rolig
Tilstand, ikke har kunnet paavise klimatiske
Forandringer paa Jordoverfladen5 thi man kunde
være berettiget til at mene, at en Forandring
i Solens Tilstand, som den, der i de sidste
Aar er foregaaet med Hensyn til Mængden af
Solpletter og Protuberanser, ogsaa maatte
betinge en Forandring i Jordens Tilstand. Da
en saadan ikke har vist sig, maa man altsaa
slutte, at de anormale Forhold, man i den
senere Tid har iagttaget paa Solen, ikke have
meget at betyde i Sammenligning med den
samlede Varme, som Solen udstraaler, og hvoi’af
Jorden faar en Del.
*) Se en Opsats om Solpletter og meteorologiske
Fænomener i Naturen 1878, Side 109.
**) Se Observator Geelmu/ilens ovenfor nævnte
Afhandling.
***) Et Instrument, ved hvilket man er istand til
at godtgjøre, om et Legeme lyser med eget eller
med reflekteret Lys.
Nogle Uoverensstemmelser mellem de
beregnede og de iagttagne Tidspunkter for
Formørkelsen ere bievne bemærkede af flere
Observatorer. Saaledes paastaar Eastman, at
den første Berøring (mellem Maanens og
Solens Rande) fandt Sted noget senere, og at den
totale Formørkelse varede meget kortere, end
Beregningerne angav. Ogsaa paa en anden Station
indtraf den første Berøring et Sekund senere
end beregnet. En interessant Meddelelse
bringer Colbert. Han iagttog, at Maanen
tilsyneladende fulgte en noget sydligere Bane, end
den efter Tabellerne skulde have gjort. Maaske
ligger Grunden i, at man hidtil har antaget
Maanens Tværmaal noget for stort; maaske er
begge Dele Tilfældet. En Sammenligning mellem
den engelske og den amerikanske
Nautical-Alraanac viser ogsaa smaa Afvigelser i
Angivelserne over Formørkelsen, hvoraf der synes
at fremgaa, at saavel Hansen’s Tabeller, som
man benytter i Greenwich, som Peirce’s
Maane-tabeller, der bruges i Washington, ere
mangelfulde. Observationerne fra denne
Formørkelse ville i hvert Fald kunne tjene til at
berigtige disse Uoverensstemmelser.
Edisons Tasimeter, et Slags elektrisk
Ther-mometer, med hvilket Opfinderen
experimente-rede paa en af Stationerne, viste en
overordentlig Følsomhed. Edison tror med dette
Instrument at kunne maale mindst äö-nnm maaske
endog sTTo’-Utfn Grad Fahrenheit. I hvert Fald
har Tasiraetret for første Gang med
Bestemthed paavist, at Coronaen ikke alene udsender
Lysstraaler, men ogsaa Varmestraaler, endog i
en Afstand af flere Grader fra Solen.
Med Hensyn til Biomstændighederne ved
denne Formørkelse, meldes kun fra eet Punkt,
at Mørket blev saa stort, at man maatte
aflæse Instrumenterne ved kunstig Belysning.
Maanen viste sammesteds en staalblaa
Farvetone. Paa andre Steder blev Maanen set kulsort,
og man iagttog en iøinefaldendeSyuken af
Temperaturen. Enkelte Steder begyndte
Hanerne, adlydende den gamle Tradition, at’gale,
saasnart den totale Formørkelse var forbi.
Iagttagerne i Denver City (Columbia) skildre
Formørkelsen paa følgende Maade. Indtil Kl.
1 Eftermiddag var Himlen næsten klar og
skyfri; ved denne Tid viste der sig enkelte
Klodeskyer; ellers var Atmosfærens Tilstand
særdeles gunstig. Husenes flade Tage vare tæt
besatte med Tilskuere. Kl. 2, 20 fandt den før-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
