Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
efterhaanden udstrakte sig til Copernicus.
Men strax efter forkortedes Lysstriben igjen,
saa der kun var den første runde Lysning
tilbage; ogsaa den forsvandt efter et Sekunds
Forløb, saa at man blot saa det mørke Mare
nubium. Fænomenet varede i det hele høist
5 Sekunder, men 2—3 Sekunder efter
begyndte den samme Scene paany, og dette
gjentog sig uafbrudt fra Kl. 5£, til
Morgenrøden gjorde en Ende paa Iagttagelsen. Kl.
5f henvendte Gruithuisen sin
Opmærksomhed paa Maanens Polaregne og saa her ved
begge Poler et klart, yderst fint Punkt. Fra
Tid til anden, dog sjælden med længere
Pauser end 1| Minut, udgik der fra disse
Punkter en mat Lysning mod Vest langs j
Randen af Maanens Polaregne og spredte
sig da pludselig saavel indad paa
Maane-skiven som udad over denne i
Himmelrummet, med et lignende mat Skjær, som de i
yderste Ender af Komethaler vise. Et i flere
Henseender tilsvarende Fænomen har
Eysen-hardt iagttaget den 25de Juli 1774. Han saa
i Mare crisiums graa Flade, ved Maanens Vest- j
rand, fire usædvanlig klare Pletter, der senere
aldrig ere sete igjen, og som vare ordnede
i en langstrakt Firkant; de lyste uafbrudt
flere Timer igjennem. Imellem dem viste
der sig en Lysstribe, der udgik fra Maanens
oplyste Del og langsomt forlængede sig ind
i den mørke, indtil den naaede den vestlige
Rand af Mare crisium, hvorpaa den atter i
Løbet af 5—6 Minuter langsomt trak sig
tilbage til Lysgrændsen. Denne Lysfremtoning
og dens periodiske Bevægelser iagttog
Ey-senhardt omtrent fra Midnat af til Kl. 4 om
Morgenen; i de øvrige mørke Pletter af
Maa-nen viste sig intet lignende. Som allerede
bemærket, ansaa (xruithuisen disse
Fænomener som et Slags Polarlys paa Maanen,
og denne Tydning er slet ikke usandsynlig;
dog gjør man bedst i at afvente videre
Iagttagelser, inden man opstiller nogen Hypothese
desangaaende. Det fortjener endnu at
omtales, at Bianchini den 16de August 1725 i
den indre Flade af det ovennævte Ringbjerg
Plato iagttog en mærkværdig Lysning.
Solen stod netop op for Midten af Ringbjerget:
den østlige Halvdel af den indre Flade havde
endnu Nat, medens den vestlige Halvdel var
bedækket med Skyggen fra de mægtige
Fjeldtinder paa Ringvolden. Bianchini saa nu i
den mørke Flade en i tiere Straaler delt,
gulagtig Lysning, der ligesom virkelige
Sol-straaler udbredte sig fra Vest af tværs
igjennem den sorte Slette. Man har søgt at
forklare dette Lysskjær ved et Indsnit i den
vestlige Ringvold, der skulde have ladet
Sol-straalerne slippe igjennem, men allerede
Schröter har paavist, at denne Forklaring
maa forkastes, blandt andet af den Grund,
at Lysskjæret strakte sig alt for langt, 6—7
Mil, ind i Maanens mørke Del. Den sande
Aarsag er det rigtignok umulig at angive;
heller ikke har man senere set noget
lignende paa dette Sted.
Vi have nu ført frem for Læseren det
vigtigste, af hvad Iagttagelser have lært os om de
Forandringer, der foregaa paa vor Drabants
Overflade. Den endnu hos de fleste
Astronomer herskende Anskuelse, at paa Maanen
alt er kommen til Ro, og som især støtter
sig paa Mddler’s Autoritet, er ganske vist
rigtig, saasnart man indskrænker den til de
store Former, Fjældkjeder, Ringbjerge o. desl.
Men i denne Forstand gjælder det samme
om Jorden; thi de største vulkanske
Fænomener, som Historien kjender, vilde
sandsynligvis sete fra Maanen ikke kunne
paavises med Sikkerhed. Den, der derimod i
tilstrækkelig Tid og med kraftige
Instrumenter studerer Maanen og kritisk prøver det
iagttagne, maa nødvendig komme til den
Slutning, at der endnu den Dag idag paa
Maaneoverfladen sker fysiske Forandringer,
der i Storartethed langt overgaa lignende
Fænomener paa Jorden. Det er derfor paa
Tide at forlade Dogmet om Maaneoverfladens
Uforanderlighed og at give
Kjendsgjernin-gerne den Plads, de fortjene. Vi staa først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
