Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Denne mikrobe er gjentagne gange senere paavist af andre ved tilfælde
af stivkrampe. Ved undersøgelser over stivkrampens fremkomst i
Frankrige mener Verneuil sikkert at kunne paavise, at alle tilfælde af
stivkrampe hos mennesker har sin oprindelse fra heste eller fra jord, hvori
der findes hestegjødning. Engang fik saaledes en kone en blomsterpotte i
hodet, fik derved et saar og senere stivkrampe; planten i potten var gjødet
med hestegjødning. I overensstemmelse hermed staar forekomsten af
stivkrampe; den skal aldrig forekomme, hvor der ikke holdes heste eller,
hvor jorden ikke er gjødslet. Om det nu oprindeligt er hestene, der
har inficeret jorden, eller jorden, der har inficeret hestene, vil
Verneuil lige saa lidt afgjøre som det spørgsmaal, der engang diskuteredes,
•om det var en høne, der lagde det første eg, eller om den første høne
var kommet af et eg. Hvis nogen af læserne ikke skulde kjende til,
at heste dør af stivkrampe, saa kan vi meddele, at for nogle aar siden
døde tæt ved Bergen en hest, der blev kastreret, af stivkrampe, hvad
dyrlægen tilskrev den omstændighed, at hesten var dansk eller svensk,
og det kan gjerne være, at hesten har bragt giften med sig fra sit
hjemsted.
Verneuil mener nu, at man lettelig vil kunne forebygge
stivkrampen, hvis man omhyggeligt tager sig af alle tilfælde af sygdommen
hos heste og sørger for, at den ikke fra dem faar anledning til at
udbrede sig videre. G. A. H.
Mindre meddelelser.
En sjelden gjest. Ved et lidet tjern ved gaarden Nordhassel paa
Lister blev der den 7de oktober d. a. skudt 5 skeheirer (platalea
■leucorodia) af en flok paa 11 stykker. Dagen efter blev endnu et
individ skudt ved gaarden Torp, 1/4 mil fra Farsund. Dyrene har
været aldeles udmattede, thi de førstnævnte 5 fugle blev skudt i et
eneste skud, hvad der vel ikke havde været tilfælde, hvis fuglene havde
været i fuld vigør, da de som regel er meget sky og forsigtige. Alle
individer var fuldvoxne og i meget godt hold, totallængden varierede
mellem 765 og 880 mm., det brede skeformede neb havde en længde
af 167—214 mm. Ventrikelen hos dem alle var fuld af grønske,
derimod fandtes der ikke spor af dyrisk næring, smaa fiske, padder,
vandinsekter, mollusker og krustaceer, hvoraf skeheiren ellers lever.
Skeheiren er saavidt vides tidligere kun observeret og skudt to
gange her i landet; det ene eksemplar blev skudt paa Jæderen 1832,
det andet i nærheden af Tønsberg 1836, det sidste er opbevaret paa
universitets-museet (Collett). Skeheiren har aldrig været seet i Sverige
(Holmgren). I Finland skal den oftere være seet eller skudt, de ældre
oplysninger herom er imidlertid lidt usikre. I Danmark, saavel i Jylland
som paa øerne, skal den kun være observeret flere gange, sidste gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
