Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
dog et overraskende stort antal forskjellige toner, omtrent aoco, der
kan opfattes med et saa fint bygget organ. Og hvor overordentlig fint
det gehør maa være, som kan opfatte om ikke mere end tusen
forskjellige toner, det kan vi faa et begreb om, naar vi erindrer, at vore
koncertflygler kun indeholder 87 forskjellige toner.
Naar nu selve høreredskabet hos de høiere dyr maa være i
besiddelse af en saa høi grad af fuldkommenhed for at kunne gjøre fyldest for
sig i kampen for tilværelsen, saa er det indlysende, at ogsaa den
hjernedel (»høresfæren»), ved hvis hjælp tonerne opfattes, nødvendigvis maatte
have en tilsvarende høi organisation. Og fremdeles tør vi med fuld
sikkerhed antage, at ogsaa den del af hjernen, hvor erindringen om de hørte
toner har sit sæde, at pgsaa den maa være udviklet paa tilsvarende
maade. Thi, som allerede Aristoteles sagde »hvis dyrene var uden
hukommelse, vilde de ikke være istand til at opfatte uligheden mellem
de paahinanden følgende toner.« Kunde de ikke dette, saa vilde
imidlertid deres fine høreredskab være til liden nytte. De vilde være ude
af stand til at skjelne mellem sine fienders toner og lyden fra svagere
dyr; den tone, de netop hørte, vilde de ikke kunne sammenligne med
tidligere hørte lyd, da disse sidste jo vilde være fuldstændig forsvundne
af deres bevidsthed.
Ikke alene for selve høreredskabets vedkommende, men ogsaa for
»høreerfaringens« kan vi derfor opretholde den mening, at den er tilblevet
i sin nuværende fuldkomne skikkelse, allerede før menneskenes musik var
opfundet, at evnen til at høre og opfatte musik ikke er nogen for sin egen
skyld erhvervet evne, men en biegenskab, der har sin grund i
høreorganets og høresfærens udviklede bygning, og at denne udviklede
bygning er opstaaet ved det naturlige udvalgs hjælp af hensyn til den
nytte, den gjør i kampen for tilværelsen.
Men kan vi da antage, at allerede de ældste urmennesker havde
den samme musikalske begavelse som vi? Er det tænkeligt, at der i
urtiden fødtes mennesker, der, hvis de var bleven uddannede ved et af
vore musikakademier, kunde have udviklet sig til en Mozart eller Bethoven,
eller blot til en almindelig nutids musikkjender ?
Jeg tror, at vi under ingen omstændigheder tør antage dette, og
det af den grund, at der til forstaaelsen af vor tids høiere musik,
foruden veludviklet høreorgan og høresfære, og foruden øvelse, ogsaa
behøves noget andet, der endog synes at være en uundværlig betingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
