Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Takket være de nyere arbeider af Murray, Renardogjudd
kan man ved mikroskopisk undersøgelse altid afgjøre, om et støv er
af vulkansk oprindelse. De nævnte forskere har vist, at de støvpartikler,
som bestaar af tunge mineraler afsætter sig først og nærmest ved
vulkanen, mens det vulkanske glas og de mindste pimpstenpartikler spredes
videst omkring. Disse mineraler er ifølge sin kemiske sammensætning
forholdsvis lette, en uendelighed af smaa hulrum nedsætter deres
speci-fike vegt, de har en for transporten bekvem form af langstrakte plader
og kan paa grund af sin skjørhed deles op i en uendelighed af smaa
stykker. Det slags støv har Murray og Renard kunnet paavise som
bestanddel af adskillige dybhavsafleiringer. Den vulkanske oprindelse
lod sig altid paavise, derimod maatte det lades uafgjort, om ikke disse
pimpstenpartikler tildels skrev sig fra flydende masser"] af
pimpstenstykker, der havde flydt omkring paa havet og skuret imod hinanden.
Endnu en anden kilde til atmosfærisk støv maa vi omtale: det er
det saakaldte kosmiske støv, hvis tilværelse og betydning netop i de
sidste aar har været gjenstand for livlig diskussion. Allerede Arago
udtaler uden forbehold den mening, at der fra verdensrummet maatte
komme støv ind i vor atmosfære, støv som i sin sammensætning ganske
lignede meteorstenene. I og for sig er der heller ikke noget usandsynligt
heri, og hvis der virkelig i atmosfæren sker en sønderdeling og
forbrænding af udenfra kommende meteorstene, saa er det ikke muligt at
indse, hvorfor ikke de støvformede forbrændingsprodukter af denne proces
skulde blive tilblandede atmosfæren. Med visse indskrænkninger har
derfor ogsaa senere forskere sluttet sig til Arago s mening.
Føist af Nordenskjøld blev imidlertid spørgsmaalet om det
kosmiske støv for alvor bragt under diskussion. Denne forsker undersøgte
støv fra skovene i Finlands mennesketomme egne, støv fra drivisen ved
Parry-øerne (arkt. Nordamerika) og endelig en eiendommelig substans,
som han kaldte krydkonit og som er et fint, graat pulver, der findes
paa bunden af smaa sænkninger i Grønlands indlandsis. Som særlig
karakteristisk for disse støvsorter betegnede han mangelen paa glimmer
og kvarts, mens jern og nikkel var repræsenterede i rigelig mængde.
I støv, fremkommet ved forvitring, spiller de to førstnævnte mineraler
derimod en fremtrædende rolle og Nordenskiøld holdt det derfor for
umuligt, at de omtalte støvmasser kunde skrive sig fra søndermalingen
af bergarter i de arktiske egne. Med sin sedvanlige iver byggede den
store opdager vidtrækkende hypotheser paa sammensætningen af kryo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
