Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Hvad lysforholdene i havet angaar, saa er man endnu ikke helt
paa det rene med dem. Lyset aftager med dybden, hvorfor
lysbehø-vende havplanter ikke overskrider en vis dybde, ligesaa de med
syns-apparater udstyrede dyr. I de største dybder optræder fiske, der er
helt blinde; men merkelig nok findes der ogsaa paa disse dyb dyr
med særlig store, veludrustede øine. Dette forhold er endnu uopklaret;
maaske hænger det sammen med den ofte iagttagne fosforiseren
(selvlysende evne) hos havets dyr.
En endnu mere indgribende faktor i biogeografien er varmen,
af hvilket alt liv er afhængigt. Vor varmekilde er solen, idet den
betydelige temperatur, som jordens indre besidder, neppe gjør sig
gjældende paa overfladen, det skulde da være i enkelte vulkanske
egne. Varmens indflydelse naar helt ned til den enkelte celles liv.
De levende celler bestaar nemlig af en egen masse, protoplasma.
Dette protoplasma er i stadig bevægelse, optager i sig stoffer og
udsondrer andre. Men udsættes det for sterk hede, indtræder den
saakaldte „varmestivhed", der ved endnu sterkere ophedning ender
med døden. Ved kulde indtræder paa samme maade „koldestivked",
der igjen ophører, naar kulden tager af.
Disse varmens virkninger paa protoplasmaet ytrer sig i naturen
derved, at ved for høi eller for lav temperatur indtræder der en
stansning i organismernes livsvirksomhed. Om vinteren indtræder i
de nordlige egne for planterne en hviletilstand, der ogsaa ytrer sig
hos mange dyr, som paa den samme tid har sin v i n t e r s ø v n, mens
man i varmere strøg ser det samme indtræde i den hedeste sommertid;
her har man derfor sommerhvile og sommersøvn. Ogsaa behøver
enhver plante for at kunne frembringe blomster, frø og frugter, dels
en bestemt sum af varme dels bestemte temperaturgrader. Derfor
kan der vokse hos os i Norge trær og vekster, som egentlig hører
hjemme i sydligere egne; men de blomstrer ikke og sætter ikke frugt.
Vor sommer kan ofte være varm nok; men den er ikke lang nok til
at modne frugterne. Klimatiske grænser falder derfor ofte sammen
med vegetationsgrænser.
Geografisk betragtet ytrer livets afhængighed af varmen sig deri,
at livsintensiteten aftager med voksende bredde mod
nord og syd. Livet naar sin største udfoldelse og yppigste rigdom
i den tropiske zone, hvor man finder en mangfoldighed af arter og
individer, en rig og mangeartet udvikling. Gaar man mod norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
