Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
eller syden, aftager denne livsformernes rigdom; særlig kommer dette
tilsyne paa den nordlige halvkugle, hvor, som før omtalt, landmasserne
har trængt sig mere sammen og naar længere mod polen end paa den
sydlige. Vi behøver blot at tænke paa den store forskjel mellem en
tropisk urskov med dens ugjennemtrængelige underskov af slyngplanter
og de aabne mellemeuropæiske skove. Ydei’st mod norden hører
skoven op, og vi faar den ensformige, låve og fattige polarflora, som
med beundringsværdig livskraft formaar at hævde sig der, hvor
overfladen er nogenlunde blottet for evig sne og is. Det er mos og alger,
der heroppe danner de vidtstrakte tundraer, og et særkjende for den
hele vegetation er dens cirkumpolare udbredelse, et forhold, der finder
sin forklaring i den før omtalte fordeling af landmasserne paa jordens
overflade. Ogsaa veksternes udseende og størrelse undergaar
forandringer i de kolde strøg; trærne blir dvergagtige, de enkelte organer,
blomster og blade, mindre. At planter overhovedet kan eksistere i
egne, hvor temperaturen ofte synker under kviksølvets frysepunkt, og
hvor sne og is i den meste tid af aaret dækker jorden, kommer
sandsynligvis af, at de er forsynede med særegne beskyttelsesmidler mod
skadelig indvirkning af kulden.
Den bevægelige dyreverden er mere uafhængig af klimaets
indflydelse end planterne; men dog er den ikke løst fra dets baand. Vi
ser ogsaa dyrearterne aftage mod polerne, den samme biogeografiske
kjendsgjerning gjentager sig altsaa her. Derimod er- ikke individernes
aftagen i størrelse gjennemført; polaregnene huser temmelig store dyr
som isbjørnen, moskusoksen og renen. Af større indflydelse paa
dyreverdenen er klimaets vekslinger; enkelte dyrearter taaler temmelige
sterke vekslinger, de saakaldte eurytherme dyr, andre er meget
ømfindtlige, de stenotherme. Det er indlysende, at dette forhold har en
betydelig virkning paa dyrenes udbredelse over jorden.
Varmen aftager ikke alene mod polerne, men ogsaa med høiden
over havet, og vi gjenfinder de samme virkninger heraf ved
bestigningen af et bjerg som ved en reise mod norden. Det interessanteste
er dog imidlertid, at vi gjenfinder de samme former og
vegetations-eiendommeligheder i de høieste bjergegne som paa høie bredder.
Saavel flora som fauna viser overensstemmelse, omend sjelden
fuldstændig identitet. Ved bestigningen af et høit fjeld i troperne kan
man faktisk gjennemvandre i kort tid alle zoner helt til den polare:
Ved 600 meter overstiger man grænsen for palmer og bananer, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
