Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
og fremst af en passende gjæring; derfor maa der anvendes den
yderste forsigtighed. Den plantageeier, som bare en eneste gang har
sendt ud en daarlig vare under et godt merke, har ofte for alle tider
forspildt sin plantages renomé. Efter gjæringen gjennemgaar theen
en omhyggelig tørring i dertil særskilt indrettede tørreovne. Tilsidst
sigtes bladene gjennem sold med huller af forskjellige størrelser og
pakkes derefter i æsker, som omhyggeligt loddes igjen, for at ingen
fugtighed skal trænge ind.
Hvilken fart thedyrkningen paa Ceylon har taget i den senere
tid vil man bedst forstaa, naar man hører, at i aaret 1876 udførte
Ceylon 10 kg. the, mens udførselen i 1886 gik op til 3.5 millioner kg.
Det store kredsløb i atmosfæren.
At varmen ved ækvator og kulden ved polerne maa bevirke en
luftudveksling imellem disse egne, havde man for længe siden stillet
sig for øie; men at paavise disse luftstrømninger og bringe dem i
overensstemmelse med de lufttryksforholde, som hersker paa de
forskjellige dele af kloden, staar tildels endnu som et vanskeligt problem.
Den saakaldte fysikalske theori for hvirvelcentrernes bevægelse,
der skylder „Det norske meteorologiske Instituts Stormatlas" 1870 og
senere de berømte „Etudes sur les mouvements de l’atmosphére" af
C. M. Guldberg og H. M o h n sin væsentligste udvikling, syntes
engang at have godtgjort, at hvirvelcentrerne var sig selv nok, idet
den tilstrømmende lufts temperatur og fugtighedsforhold alene var det
bestemmende for deres vedligeholdelse og bevægelse, og man lod da
spekulationerne over et almindeligt kredsløb i atmosfæren hvile og
kastede fig over studiet af disse lokalfænomener. Trods alt det
arbeide, som er nedlagt heri, er man dog ikke kommet til det
forønskede resultat: med sikkerhed at kunne forudsige et hvirvelcentrums
bane og øvrige skjæbne og dermed i de fleste tilfælde det kommende
veir; men undersøgelserne har bragt for dagen, at der ogsaa maa være
andre faktorer, der spiller ind, end de ovennævnte, og at man uden
kjendskab til disse ei vil komme til en almindelig løsning af problemet.
At eier i de høiere luftlag hersker en anden bevægelsesretning
og hastighed end nede ved jordoverfladen, har vi saa mangen gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
