Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
havt anledning til at bemerke af skyernes drift, og den tanke kan
ikke ligge fjern, at bevægelserne deroppe influerer paa dem hernede,
og at det er i atmosfærens høiere lag, vi maa søge de ukjendte
faktorer, der er medbestemmende ved vejrforandringerne hernede paa
bunden af lufthavet. Men udforskningen af de høiere luftlag
frembyder store vanskeligheder. Et skridt i den retning er gjort ved de
senere aars talrige ballonopstigninger i videnskabelige øiemed, og et
andet skridt er de skymaalinger, som en flerhed af lande fortiden
holder paa med i løbet af et aars tid, og som ogsaa Norge har
deltaget i for sidste sommers vedkommende med en skymaalingsstation i
Alten.
Den hovedsagelig virkende aarsag til bevægelserne i de nedre
luftlag er den ulige opvarmning og fugtighedsgrad over land og hav
og kun i ringere grad temperaturens aftagen med den tiltagende
geografiske bredde; men med voksende høide over jordoverfladen vil den
førstnævnte aarsag tabe i betydning, og over en vis høide vil alle
bevægelser kun skyldes modsætningen imellem varmen ved ækvator og
kulden ved polerne.
Aabner vi døren imellem et varmt og et koldt værelse, vil vi
f. eks. ved flammen af et lys kunne bemerke, at der oventil gaar en
luftstrøm fra det varme til det kolde og nedentil fra det kolde til det
varme rum, og disse strømninger vedvarer, saalænge der er forskjel i
de to rums temperatur. Lignende strømninger maa vi vente at finde
imellem ækvator og polen, øverst en varm fra ækvator, og nederst en
kold fra polen. Den kolde luft paa det sidstnævnte sted er tættere
og tyngre, og da vi maa forudsætte atmosfærens høide at være
nogenlunde den samme overalt, kunde vi endvidere vente at finde en
betydelig høiere barometerstand ved polen end ved ækvator.
Ved hjælp af det store observationsmateriale, som nu foreligger
til meteorologernes raadighed, har man kunnet beregne saavel den
fremherskende vindretning som den gjennemsnitlige barometerstand for
de fleste steder paa jordoverfladen. Ved at udvælge steder, der ligger
omtrent lige langt fra hinanden paa de forskjellige breddegrader, og
beregne midlet af disse steders barometerstand, har man faaet et
begreb om, hvorledes lufttryksforholdene arter sig, naar man gaar fra.
ækvator til polerne. Man finder da slet ikke den forventede
betydelige stigning i barometerstanden, efterhaanden som man nærmer sig
„Naturen" 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
