Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
polen. Følgende tal angiver den midlere aarlige barometerstand for
hver tiende breddegrad, forsaavidt man kjender den:
0° 10° 20° 30° 40° 50° 60° 70° 80° 90°
N. br. 758.0 57.9 59.2 61.7 62.0 60.7 58.7 58.6 60.5 —
S. br. 758.0 59.1 61.7 63.5 60.5 53.2 43.4 38.0 — —
Den høieste barometerstand fineler vi paa den nordlige halvkugle
ved 40° eller nøiere ved 35°, hvor den er 762.4, og paa den sydlige
halvkugle allerede ved 30° br. Fra disse steder aftager
barometerstanden, og først i nærheden af polerne har vi igjen en svagere
stigning. Nogenlunde i overensstemmelse med disse lufttryksforholde
finder vi de fremherskende vinde, som vi lettest iagttager over havet,
hvor ingen bjergkjæder spærrer luftstrømningerne veien. Imellem 35°
n. br. og 30° s. br. raader ækvatorgaaende luftstrømme, de bekjendte
passatvinde, men udenfor disse bredder har vindene en fra ækvator
gaaende retning; paa den nordlige halvkugle hersker sydvestvinden og
paa den sydlige en vind fra vestnordvest eller næsten vest.
Mere eller mindre vellykkede forsøg er gjort for at, bringe theorien
i overensstemmelse med erfaringen; vi kan saaledes nævne forsøg af den
bekjendte kaptein Maury, eier mente, at nordenfor 35° br.1) havde
de to store luftstrømninger byttet plads; den kolde strøm laa her
ovenpaa den varme, uden at han dog gav nogen forklaring af denne
merkelige omvenden. En almindelig hypothese lod den ækvatoriale og
den polare strøm gaa jevnsides og ei over hinanden; ved disses
gjensidige fortrængen af hinanden fremkom ele tempererede og de kolde
egnes hyppig skiftende veirforhold. Endelig var der en betragtning,
som ved første øiekast synes meget plausibel: „Jorden er en kugle;
i retning af polerne bliver parallelcirklernes længde mindre og mindre,
og polen er kun et punkt. Der kan derfor ikke være tale om, at den
fra ækvator gaaende øvre luftstrømning kan trænge frem til polen;
men clen maa finde sin afslutning paa en meget lavere bredde, og det
sker allerede imellem 30° og 40° br. Her synker den øvre luftstrøm
ned og begynder sin mod ækvator rettede bevægelse, som vi
gjenkjender i passatvinden." Men de herskende lufttryksforholde modsiger
denne forklaring. Thi det er klart, at hvis en strøm flyder ind i et
Vi betragter her og i det følgende alene den nordlige halvkugle, idet
en tilsvarende betragtning kun med ombytten af ordene „nord" og „syd" og
lidt forskjellige talværdier, ogsaa vil gjælde fov den sydlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
