Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Jokannisbergeren omtrent 2 aarhundreder senere. I det 10de og Ilte
aarhundrede finder vi allerede spor af vinavl i det midlere Tyskland.
Lidt efter lidt bredte vinavlen sig ud over de nordlige egne, Pommern,
Preussen o. s. v. Ligedan var elet i Østerrige. Næsten enhver
adelsmand, hvert kloster tragtede efter at have sit eget vinbjerg.
Nu har vindyrkningen erobret alle de lande, hvor klimatet ikke
er til absolut hinder. Hosføiede tabel angiver vinproduktionen i de
lande paa jorden, der har nogen bet3rdning som vinproducerende:
Italien..........................................30 000 000 hl. paa 3 430 362 ha.
Frankrige ....................................28 000 000 „ „ 1 783 000 „
Spanien........................................27 000 000 „ „ 1 745 000 „
Østerrige Ungarn........................8 200 000 „ „ 592 000 ,,
Balkanhalvøen..............................5 200 000 „ „ ?
Algier..........................................2 300 000 „ „ 108 843 „
Tyskland......................................2 100 000 „ „ 119 294 „
Rusland........................................2 000 000 „ „ 190 000 „
Portugal........................................2 000 000 „ „ ?
Cypern..........................................1 600 000 „ „ ?
Forenede stater i Nordamerika . 1 500 000 „ „ 75 000
Grækenland..................................1 500 000 „ „ 148 000 „
Schweitz......................................1 000 000 „ „ 16 900 „
Australien....................................179 000 „ „ ’?
Gjennemsnitlig udvindes og drikkes der altsaa paa jorden omtrent
113 millioner hektoliter vin om aaret.
Vin i egentlig og snevrere forstand er en alkoholisk drik, som
udvindes ved gjæring af vinstokkens sukkerholdige saft.
Druesaftens gradvise forvandling til vin, og dennes videre
udvikling er betinget af en række kemiske og fysiologiske processer, som
endnu paa langt nær ikke er opklarede.
Tallet paa de i druerne forekommende stoffer er meget stort.
Ivemien har allerede paavist over 30 forskjellige bestanddele, som
foruden en hel del endnu ukjendte stoffer forener sig i den
tilsyneladende saa simple vindrue. Alle disse bestanddele forekommer dog
ikke i samme mængde eller har samme betydning for tilberedningen
af vinen. Vi vil her omtale de vigtigste, da kjendskabet til dem er
nødvendigt for forstaaelsen af det følgende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
