Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
ringen udtrækkes det og kommer saaledes i vinen. Da saften af blaa
og røde druer saaledes er ufarvet, kan man ved forsigtig presning
udvinde hvidvin af dem. Der findes kun en eneste druesort, som
haien rødfarvet saft, nemlig den interessante franske farvedrue (teinturier) /
hos denne er det ikke bare frugterne, som er røde, men hele planten
med alle sine blade farver sig efter blomstringen lidt efter lidt rød,
saaledes at hvert spor af grønt fuldstændig forsvinder. Det
interessante herved er, at den røde farve, i modsætning til hvad tilfældet er
med andre frugter, danner sig i bladene og i færdig tilstand
transporteres ind i frugterne.
Af meget stor betydning for tilberedningen af vinen er endelig
de stoffer, som meddeler den den eiendommelige bouquet og aroma,
de saakaldte lugte- og smagsstoffer i druen. Desværre er vor
kundskab om disse for vinens væsen saa karakteristiske stoffer for tiden
yderst ringe. Saameget synes dog at staa fast, at ved fuldmodenhed
har de fleste druesorter en for dem eiendommelig smag. Vel bekjendt
efter sin aroma er saaledes druesorterne i muskateller, malvasia,
riesling, de amerikanske sorter: isabella og jordbærdrue o. fl. a.
Ikke at forveksle med den direkte af druens lugtestoffer
frembragte bouquet er en anden, som under særegne omstændigheder
fremkommer ved modningen eller under vinens videre behandling, saaledes
ved de berømte rhinske vine; alle de fineste rhinske vine udvindes af
rieslingdruer, og det merkelige er, at det ikke paa noget sted paa
jorden, hvor den almindelige rieslingdrue vokser, vil lykkes at
fremstille saadanne vine som de, Rheingau leverer. Grunden hertil er de
klimatiske forholde, som specielt er gunstige for druernes saakaldte
„edelfäule".
Denne edelfäule frembringes af en mugsop (botrytis cinerea,
graa druesop). Denne trives navnlig paa steder, hvor der om høsten
efter modningen hersker et stadigt fugtigvarmt veir med sterk taage
om natten og morgenen og opklarende veir ud paa dagen.
Sopmyce-liet gjennemtrænger druernes hud, saa at denne raadner og farves
brun. I druernes indre begynder nu en slags oxydations- eller
for-raadnelsesproces, der har en ganske bestemt gunstig indflydelse paa
vinens aroma og karakter i det hele.
Syrerne og garvestoffet o. s. v. opbrændes delvis, og der foregaar
en forandring i saftens sammensætning, hvoraf der tilslut resulterer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
